J O H A N J Ø R G E N S E N
sager, der for øvrigt viser, at han allerede før 1 649 havde en forret
ning af anseligt omfang. Nævnte år havde han nemlig et tilgode
havende hos Jochum Beck på 2.453
f ° r hvilke han bl.a. fik
udlagt en gård netop i Ystad for 1.100 sldr. og et parti allun for
500 rd. Ikke tilfreds hermed prøvede Itzen at opnå mere, men
Herredagen afviste ham.39
Mere held havde han med sig over for Zacharias Seuffversen i
Christianstad. Denne mand havde 20. september 1649 givet Itzen
en obligation på 1.424 rd., men ville ikke så gerne betale. Det
hjalp imidlertid ikke Zacharias, at han hævdede, at Itzen på de
1.424 rd. kapital skulle have 2.225 r(h i håndskrifter, og at der
fra Itzen forelå et missive på 666 rd., thi det —erklærede Itzen —
var (naturligvis) kun »Zachariæ och hanns procurators egenn
optenchte digt«, og Herredagen, som blot havde Zacharias’ obli
gation at holde sig til, kunne selvfølgelig ikke tage hensyn til den
slags gentleman-agreements, men fandt Zacharias pligtig at svare
til sin forpligtelse.40
Om Itzens handel kan der i øvrigt samles ikke så få oplysninger,
men noget helhedsbillede er det svært at få; at han har været en
købmand af format, er dog givet. Det viser ikke blot det allerede
anførte, men det fremgår end mere af de forbindelser, han havde.
1651 fik han således 3.000 rd., som var betaling fra kronen, over
ført til Peter Wiedeldorp & Heinrich Hachtmann i Hamborg via
A. B. Berns & L. Marselis sammesteds.41 Året efter ser vi ham ind
betale 3.000 rd. til kongens kammer mod at få vexel på Gabriel
Marselis i Amsterdam.42
Også med Hannibal Sehested havde han omfattende forretnin
ger. Denne opgav 16 5 1, at Itzen havde et krav på ham på henved
30.000 rd. for leverede kramvarer (11.000 rd.), lånte penge
(5.600 rd.), udlæg til handelsmænd og håndværkere (9.000 rd.)
og for juveler (3.500 rd.). Det var omtrent en femtedel af Sehe-
3 0