46 / 207
J O H A N J Ø R G E N S E N
er oplysende i denne sammenhæng. Vendelbo var ved arv kommet
i besiddelse af Sandholm gård ved Hørsholm, der var hendes
majestæts len. Da dronningen nu ønskede at disponere over Sand
holm, blev kaptajnen fjernet, men havde den dristighed at beklage
sig i den anledning over for den tidligere nævnte kammertjener
Jacob Petersen. Denne lod pligtskyldigst brevet, der åbenbart ikke
har været synderlig diplomatisk affattet, gå videre til dronningen,
der ved Lorents Tuxen indleverede det til en krigsret. Brevskriveren
blev naturligvis dømt til døden for majestætsfornærmelse og derpå
benådet med landsforvisning.80
Itzen synes derimod kun mundtligt at have ladet sin vrede kom
me til udtryk - med pennen i hånd synes han jo at have været
yderst høflig og velopdragen —og følgelig vanskeligere at komme
til livs. På den anden side har Itzen vistnok rent økonomisk bragt
dronningen i vanskeligheder. 12. december 1661 havde Hans Han
sen Osten nemlig købt Vogelsang (Fuglsang) på Låland af Christian
Daa for 24.000 rd. + 1.000 rd. for årets indkomst for dronningen,
og de penge, som Itzen ikke ville betale, skulle sikkert have været
anvendt i denne forbindelse. At dronningen er blevet dybt krænket,
siger sig selv, og at Hans Hansen næppe har været blandt Itzens
forbedere, tør vi vel slutte af, at han ved godskøbet påtog sig for
pligtelser, som dronningen dog lovede at holde ham skadesløs
for.90 Der er, så vidt man kan skønne af det bevarede materiale,
næppe tvivl om, at Itzen med rette blev dømt af magistraten for
brud på sin aftale med dronningen. Men magistraten har åben
bart strengt holdt sig til den forretningsmæssige side af sagen, og
det har dronningen forståeligt nok ikke ville lade sig nøje med.
Når resultatet til sidst alligevel blev, at Itzen slap med den efter
tid og lejlighed meget beskedne bod på 2.000 rd., er det unægtelig
lidt vanskeligt at finde forklaringen herpå alene i den kongelige
clemence; det er jo ikke netop denne karakteregenskab, samtiden
46