48 / 207
J O H A N J Ø R G E N S E N
søgte han ret vidtgående privilegier for rebslagning, sejlmageri og
ankersmedning, men det fandt Statskollegiet stridende mod det
nye islandske kompagnis såvel som Jonas Trellunds privilegier »och
ickun at intendere monopolium paa slige Varer, som hverken Hans
kongl. May. eller sine Undersaater var nøttelig, mens mere høig
præjudicerlig och skadelig«.94 Modsætningsforholdet mellem Jacob
Petersen og de toneangivende erhvervsfolk er her åbenlyst og dan
ner en parallel til den politiske modsætning mellem Gabel og det
såkaldte »dronningens parti«. Når Statskollegiet i december 1663
som nævnt stillede sig afvisende over for Jacob Petersens ønsker,
var det et tegn på, at dronningens parti ikke kunne hævde sig, og
året efter havde Gabel sejret fuldstændigt, hvad Jacob Petersen
erkendte ved at flygte ud af landet. I landflygtighed ægtede han
1669 Catharina Bicker, hvorved han kom i svogerskab med stor
handelsmanden Joachim Irgens, med hvem han også stod i for
retningsforbindelse. Hvornår denne forbindelse etableredes, er des
værre ikke klart, men i 1677 sluttedes der en overenskomst mellem
Irgens’ enke og svogeren, den i mellemtiden baroniserede Jacob
Petersen, om dennes og medinteressenters tilgodehavender efter
Irgens. Det drejede sig om i alt 39.800 rd., af hvilke de ældste
fordringer gik tilbage til 1657.95 Da både Irgens og Petersen vir
kede som statsleverandører på dette tidspunkt, er det muligt, at de
allerede da har samarbejdet. Hvis dette er rigtigt, må man for
modentlig henregne Irgens til dronningens parti — så meget er
sikkert, at Irgens økonomisk stod i forbindelse med dronningen.96
V i ved dernæst, at Irgens 1661 for 3 år overtog kronens tiende
kobber på så gunstige vilkår, at den bekendte industridrivende
Henrik Ehm 1662 tilbød at give 3 rd. mere pr. skippund og des
uden var villig til at levere sit kobberarbejde billigere end hidtil
(20 sldr. mindre pr. skpd.).9' At Irgens i 1661 kunne sikre sig
denne kobbertiende, er ikke mindre bemærkelsesværdigt, når man
48