279 / 587
Ejendommene Nr. 31 —43 i Amaliegade
267
to midterste, som nu ligger under Nr. 33, fandt ingen
Købere. Harsdorff staar som Ejer til sin Død. Det var
heller ikke let at faa Prioriteter i Ejendommene. Den
økonomiske Situation havde nemlig i Aarene 1782—83
ganske forandret sig. Den glimrende Handelsperiode,
som Landet havde oplevet under den nordamerikanske
Frihedskrig, var ved at ebbe ud, og den svære Handels
krise, som fulgte efter, viste sig allerede truende i Hori
sonten. Midt i den vanskeligste Tid døde Schimmelmann
15. Februar 1782. Det var saaledes ikke underligt, at
Harsdorff maatte sige Stop og vente paa bedre Tider1).
Nogle Aar gik nu hen, uden at der blev bygget noget
i den botaniske Have. Den ubebyggede Del, som var ca.
2/3
af hele Grunden, laa stadig omgiven af den høje Have-
mur, og det gamle Drivhus forfaldt mere og mere. Men
snart nærmede det kritiske Tidspunkt sig, da Fristen paa
de
8
Aar vilde udløbe, og det ubebyggede Areal vilde da
falde tilbage til Staten uden nogen Erstatning. Heldigvis
var Tiderne nu i Opgang, og Haandværkerne havde igen
Mod til at indlade sig paa nye Byggeforetagender. Mur
mester Beckmann købte i Foraaret 1788 »en Plads i Ama
liegade og bag ud til Skippergade«. Grunden stødte op
til det Hus, som han havde købt af Harsdorff, og P a r
cellen fik altsaa Nr. 69 E. Den blev afsat med 21 Alens
Façade, og Huset fik
8
Vinduesfag til Gaden. Under de
to midterste Fag er der en Port, og inde i Gaarden et Side
hus i 4 Etager paa
6
Fag. Ogsaa Forhuset fik til Gaard-
siden 4 Etager, men til Gaden maatte der jo kun være 3,
og Huset er i sit Ydre i Overensstemmelse med sin Nabo;
men de to Huse er ikke vokset saa godt sammen som de
*) I den Harsdorffske Familie var der en Tradition om, at han
i sine senere Aar ikke var nær saa velhavende som tidligere, idet
han tabte en stor Del af sin Formue ved at tage Del i et Handels
foretagende. (Pastor Schapus Optegnelser i det kgl. Bibi., Ny kgl.
Saml. 1475 Fol.).