262
E jen d om m en e N r. 3 1 — 43 i Am aliegade
over 3 Maaneder, inden Resolutionen faldt (4. December
1780).
I Mellemtiden havde Harsdorff 11. Maj indsendt en
anden Ansøgning, som gik ud paa, at en Strimmel af
Charlottenborgs Grund skulde skænkes ham for a t læg
ges til hans tilstødende Ejendom, Kongens Nytorv Nr. 3,
hvis Gaardsplads var meget lille. Resolutionen af 4. De
cember besvarer begge Ansøgninger. Den sidst indsendte
afslaas pure, og da Harsdorff senere gjorde et nyt For
søg, fik han den Besked, at hans Ansøgning var afslaaet
»een Gang for alle« (Res. 30. Marts 1782). Med Hensyn
til Grundene i Amaliegade var Svaret derimod, som det
kunde ventes, imødekommende; men Formaliteterne var
dog endnu ikke i Orden. Resolutionen begynder saaledes:
»Da vi allernaadigst kunde være sindet at overdrage
og skienke Vores Hofbygmester Professor Harsdorff den
Os forbeholdne og ved Vores Resolution af 23. November
1778 til Vort Rentekammers Disposition overladte forrige
botaniske Haugeplads paa Amalienborg under de herudi
foreslagne Vilkaar og Betingelser« — skal Rentekam
meret korrespondere med den extraordinære Commission
angaaende Erstatning for at skaffe en anden Oplagsplads
for Bornholmsk Sandsten og Marmor, — »hvorefter, naar
saadan Erstatning til Vort Rentekammers Disposition er
anviist, om Pladsens Overladelse kan give Os nærmere
allerunderdanigst Forestilling.«
Sagen var den, at Rentekammeret havde betalt Uni
versitetet 6334 Rdl. 92 Sk. for den botaniske Have, og
det gjaldt nu at finde ud af, hvilken Kasse der skulde er
statte Rentekammeret denne Sum. Resultatet blev, at
Statsbalance- og Overskattedirektionen skulde anvise
Pengene af Ekstraskats-Kassen, d. v. s., at Schimmel-
mann ordnede Sagen. Han var nemlig den ledende saa-
vel i den nævnte Direktion som i den »extraordinære
Finanscommission« af 29. Oktober 1772.




