272 / 587
260
E jen d om m en e Nr. 3 1 — 43 i Am aliegad e
nerende Midtparti; de to andre fungerer som Endepavil
loner, medens »Husene« danner lavere Mellembygninger.
Det er det fra Baroktiden overleverede Skema, som vi
kender f. Eks. fra Palæerne paa Amalienborg. Men Stilen
i Facaderne er en ganske anden. Det er den fransk paa
virkede Nyklassicisme, som Harsdorff havde tilegnet sig
under sit syvaarige Ophold i Frankrig og Italien, og hvor
med han ønskede at modarbejde »den fordærvede Smag«,
som efter hans Mening fremtraadte i den foregaaende
Periodes Barok- og Rokokobygninger.
De Begunstigelser, Som Harsdorff ønskede, og som
han hævder er nødvendige Betingelser for at han kan
paatage sig Opgaven, er følgende:
1
. Pladsen med de derpaa staaende Mure og det gamle
Drivhus skænkes ham gratis1).
2
. Toldfrihed for alle fornødne Materialier.
3. Fritagelse for »Grund-, Brücken- und Renovations
Schatz)!)«, indtil Bygningerne er færdige.
4. De samme Friheder, som indrømmes de Grundejere,
som bygger »paa Amalienborg« i 30 Aar (det var
navnlig Frihed for Indkvartering).
Til Gengæld lover han at opføre Bygningerne i Løbet
af 4—5 Aar; men for at være ganske sikker paa at kunne
holde sit Løfte ønsker han dog Fristen sat til
8
Aar. An
søgningen, som er dateret 16. Januar 1780, slutter med
Haabet om en snarlig allernaadigst Resolution, for at han
kan benytte den kommende Foraarstid.
Dette Haab var ikke urimeligt, da han jo maatte
gaa ud fra, at Regeringens Ønsker faldt sammen med
hans egne. Men han havde ikke tilstrækkelig taget Ad
ministrationens Langsomhed og Vidtløftighed med i Be
regningen. Da han i
6
Uger ikke havde sporet noget
Tegn til, at hans Ansøgning var kommet Rentekammeret
i Hænde, indsendte han den
1
. Marts en ny, enslydende
*) Hele Haven var omgivet med en 4 Alen høj Mur.