273 / 587
E jen d om m en e
Nr.
3 1 — 43
i
Am aliegade
261
med den forrige og ledsaget af en Tegning, der er ganske
som den forrige og lige saa smukt udført. Dette hjalp,
for saa vidt som Ansøgningen nu begyndte sin langsom
melige Vandring frem og tilbage mellem de forskellige
Autoriteter, hvis Mening Rentekammeret ønskede at høre
angaaende de 4 »conditiones«. Sagen blev ekspederet
gennem et af Rentekammerets Kontorer, som kaldtes
»Københavns Kontor«. Her er Ansøgningen noteret som
indkommet den
6
. Marts, og næste Dag blev der skrevet
baade til Generaltoldkammeret og til danske Kancelli.
Det førstnævnte skulde udtale sig om Punkt
2
, det sidste
om 3 og 4. Det første Punkt var der ingen Diskussion
om; det var jo Regeringens eget Tilbud at skænke Grun
den.
Generaltoldkammeret, eller som dets fulde Titel lød.
»Det Vestindisk-Guineiske Rente- og General-Toldkam
mer« blev først færdig med sine Overvejelser; men det
var jo rigtignok ogsaa en ren Formalitet. Den 20. Marts
blev der svaret, at Harsdorff kunde som sædvanlig faa
Toldfrihed for indførte Materialier. Trangere var Ansøg
ningens Vej gennem Danske Kancelli. Den blev herfra
sendt, til Københavns Magistrat til Erklæring, og den 5.
April modtog Kancelliet en Betænkning, hvori Punkt 4
blev anbefalet; derimod vilde de vise Fædre ikke give
Afkald paa Grund-, Brolægnings- og Renovations Skatten.
Der hengik nu atter 3—4 Uger, og først den 29. April
blev en Genpart af Magistratens Betænkning sendt fra
Kancelliet til Rentekammeret, d. v. s. fra den ene Fløj
af »det røde Hus« til den anden. To kostbare Maaneder
var nu forløbne, og det var paa høje Tid, at der blev re
solveret i Sagen, dersom det skulde naas at bygge noget
i denne Sommer. Men i Rentekammeret forhastede man
sig ikke. Først efter 4 Maaneders Forløb havde Kamme
ret sin »Forestilling« færdig, skønt denne ikke indeholdt
nogetsomhelst nyt (30. August), og derefter hengik endnu