357 / 587
Bidrag til københavnske Gaardes Historie
345
sluttelig, om tren t sam tidig med Birgitte Tho tts Død i
1528. Niels E riksen Rosenkrantz var jo forlængst død,
allerede i 1516, men disse forvirrede Fo rho ld bevirkede
at h an s Bo først kunne sluttes i 1530, og denne store
Grund, der i T idens Løb var bleven tæ t bebygget med
Boder, baade til Købmagergade og til Østergade, blev
nu delt mellem B rødrene
Henrik
og
Oluf Nielsen Rosen
krantz.
Vi hø rer i dette Skifte om G rundens Størrelse;
den m aatte 40 V* Alen langs Østergade og 80 Alen langs
Købmagergade, og var altsaa en usædvanlig stor Grund.
Henrik R osenkran tz blev Lensm and paa Gulland, som
han værgede mod Lybekkerne i Grevefejdens Tid. Her
døde h an ugift den 5. Decbr. 1537 som Følge af et Fald
med Hesten. Det er rimeligt, at hans Del i Gaarden paa
Østergade er tilfaldet B roderen Oluf. I alt Fald fin
der vi ikke noget Spor af Delingen i den senere Ud
parcellering.
O luf Nielsen Rosenkrantz,
som var gift med
Ide Munch,
var tillige E jer a f den nuvæ rende Postgaard, og derfor
er det, at vi finder ogsaa Skødet paa denne Gaard i
Postgaardens Arkiv.
Det er i O luf Rosenkrantzes E jertid, at Skødet h a r
faaet P aa teg n in g e n : »Breff paa myn herris gard udi
Kopnehaffn som Jo h a n Guldszmid udi lever. Dat. 1541«.
Den samme Betegnelse af Gaarden findes i det Register
over O luf Rosenkrantzes Breve, der er skrevet paa Vallø
»2. Uge næst efter Ju l 1541«. Alene deraf følger, at der
ikke her kan foreligge en Fejlskrift for 1441, og desuden
er Joh an Guldsmed en kend t københavnsk Borger i det
16 Aarliundrede.
Da O luf Nielsen R osenkrantz Skifte blev sluttet, fik
Ide Munch
han s to Gaarde i København, nemlig denne
Gaard og den senere Postgaard , og efter hendes Død i
1586 blev denne Gaard ved Skiftet den 8. Ju li 1588 udlagt
til hendes D atter
Mette Rosenkrantz,
den Gang Enke efter