352 / 587
340
Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede
nieren 1756, da Hovedbygningen var under Opførelse,
fik T hu ra af Kongen Tilladelse til at benytte nogle Væ
relser paa F rydenlund ved Vedbæk, som dengang var et
kongeligt Lystslot. Værelserne blev endog gjort i Stand
paa P artiku læ rkassens Regning.
Holtegaard er altsaa bygget samme Aar som Sor
genfri. E t L ighedspunkt h a r de i det lille K lokketaarn;
men ellers er Bygningerne ret forskellige. I Stedet for
Sorgenfris to frem springende Sidefløje h a r Holtegaard to
Pavilloner, som ligger i Hovedbygningens Længdeakse.
At Holtegaard h a r Valmtage i Stedet for M ansardtag, gi
ver ogsaa Bygningen et andet Præg. Det h a r væ ret T ru-
ras Mening, at hans nye Hus skulde gøre Ind tryk af en
smuk og rumm elig landlig Bolig uden det slotsagtige
Ydre, som kendetegner Sorgenfri og F rederiksdal. Paa
Haven anvendte han store Bekostninger. P aa P rospektet
ser m an baade Alléer og treillages; F iguren i Fo rg runden
synes a t staa over et Springvand. Der var ogsaa, ligesom
i de kongelige Slotshaver, et »Menageri«; men det h a r
vel næppe været andet end et Fuglehus med »rare Fugle«.
Alléerne er for største Delen bevaret; den længste af dem
fører til Udsigtsbakken Mariehøj, som T h u ra havde op
kaldt efter sin Hustru.
Æ g teparret T h u ra fik im idlertid kun i et P a r Aar
Glæde af den smukke Ejendom . T h u ra døde Natten m el
lem 5. og 6. September 1759, og et halvt Aar efter, 25.
Marts 1760, døde lians Hustru. Holtegaard blev i For-
aa re t 1760 solgt ved Auktion til Grev Chr. Ditlev Revent-
low til Christianssæde for 13,000 Rdl. Den var altsaa ste
get betydelig i Værdi siden Købet i 1755; men de Bekost
ninger, som T h u ra havde gjort paa E jendomm en, h a r
uden Tvivl været langt større.
Om Gaardens senere Historie og om Nyholte Kros
Oprindelse fra en Kro, som hørte til Holtegaard, vil man
finde udførlige Oplysninger i Dr. E iler Nystrøms Bog