HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Aar fra Marien-Høy eller tilforne saa kaldede Ugle-Bakke

af a t see lod sig tilsiune. Tab. XII viser Stedets herlige

Udsigt fra Hoved-Bygningen imod Haven a t skue.

I det paa Hoved-Bygningen værende lidet T aa rn fin

des et U hrvæ rk med Quarteers og Fuldslag Klokker.

Klokkerne selv er vellydende og temmelig store, de er

begge af nye stobt Aar 1756, og paa den eene sees mit

Navn og Vaabeo og paa den anden m in nu væ rende Egte-

fælles Navn og Vaaben.

Denne Gaards Lage er ellers meget lystig og ange-

nem , id et m an p aa eengang h a r baade Skove, Marker,

Enge, ferske Søer og det vilde Hav for Øjne, saa at et

hvert Skib, som frem eller tilbage passerer, k la rt kan

sees, uden at tale om Hveen, Landsk rone i Skaane, E re

mitagen i Jægersborg Dyrehave, Landsbyen Næ rum med

sine Lystgaarde, som alle fra Havens Alleer tydeligen

falde i Øynene.«

G rundplanen er ikke bevaret, men de tre P ro sp ek

ter findes alle i Sam lingen paa Ø regaard. De to Udsig

ter over Haven fra Mariehøj og fra Hovedbygningen er

det dog ikke nødvendigt a t medtage her, da P rospektet

af Bygningen giver et ganske godt Begreb om Haven.

Hovedbygningen er ret godt bevaret. I T idens Løb var

der sket en Del Fo rand ringe r med Døre og V induer, lige

som det Ind re var noget omlavet; men i de Aar, da Gaar-

den tilhørte E tatsra ad H. N. Andersen (1900— 1911),

blev Hovedbygningen restau reret a f A rchitekt Vilh. Holck

og saa vidt muligt ført tilbage til sin oprindelige Skik

kelse. Det her afbildede P rospekt var dengang ikke

kend t; men Architekten h a r i det væsentlige tru ffe t det

rette; kun m angler de trekantede F ron toner paa Pav illo

nerne og K lokketaarnets Spir er ikke kommet med. Til

Gaardsiden er det vanskeligere at kontrollere R estau re

ringen, da T h u ra mærkelig nok ikke h a r givet noget P ro

spekt af denne Side. Der kan dog kun være Tvivl med

338

Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede