346 / 587
vidsthed, Geheimeraad i Conseillet, senere Greve Chri
stian August Berckentin. T h u ra om taler Stedet ganske
kort saaledes:
»Til Bircherød Sogn1) henhø rer et Sted, som fører
Navn a f Kokedahl, som ey tilforn var andet end et ordi-
naire Bonde-Sted under H irschholm s Gods, men blev for
sin herlige Situations Skyld af fordum Hans Excellence
afgangne Hr. Geheime Raad Græve a f Beckentin til et
Lyst-Sted udvaldt, og lod Hans Excellence der opføre en
ziirlig grundm u ret Bygning, anlægge en stor og yndig
Have og i næstliggende Skov practicere adskillige Alléer
og meget angeneme Bosquets.«
Kokkedal var altsaa oprindelig en Fæ stegaard; men
ved det Skøde, som D ronning Sophie Magdalene den 3.
Marts 1746 udstedte til Berckentin, blev den gjort til fri
Ejendom . Dronningen forbeholdt sig dog alle Gaardens
»Herligheder«.
Af Berckentins Lyststed er der ikke mere noget at
se, om end dets Mure delvis skjuler sig i den nuvæ rende
Hovedbygning, som Architekt Chr. V. Nielsen i 1864 h a r
opført for Konsul F r. H. Block i no rdisk Renæssancestil.
Men vi kan ved Hjælp af P rospektet og et P a r gamle
Kobberstik2) danne os en temmelig tydelig Forestilling
om det smukke Landsted, og det h a r sin Interesse at u n
dersøge Bygningens Stil lidt nærmere, fordi den kan
knyttes til et bestem t Kunstnernavn. E t a f de om talte
Stik h a r nemlig P aask riften »G. Rosenberg archit. bati-
vit« (bygget af Arch. G. R.), og Bygmesteren er altsaa
den foran nævnte Johan Gottfried Rosenberg, som kort
i Forvejen havde bygget M argaard paa Fyn for Bercken
tins gode Ven Generalmajor Gustav Gruner.
Facaden mod Haven, som ses paa P rospektet, h a r 13
') Nu hører Kokkedal til Hørsholm Sogn.
") Det ene af W. A. Måller, det andet signeret »J. Haas films«;
men begge er udført efter samme Tegning.
334
Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede