Balkoner hele Huset rund t. I det stærkt frem trædende
M idtparti er der Kvaderpilastre; men den sædvanlige At-
tika eller Balustrade falder her bort til Fordel for Bal
konen, som over Indgangsdøren udvider sig til en b redere
P latform .
Den største Mærkværdighed var dog den store Ud
sigtsaltan, som hvilede paa Tagryggen. Fo r at støtte den
var nogle Skillerumsmure ført op igennem Taget, som
Billedet viser. Disse Mure m aa være re jst paa Stueetagens
Loftsbjæ lker; th i for neden var der i Midten en stor Sal
i hele Bygningens Bredde med Udgang baade til Haven
og til Forgaarden. En saadan Altan var en Sjældenhed,
men dog ikke noget helt enestaaende. P a a Rosenborg
var der i Christian IV.s Tid en Vægtergang eller Galleri
ovenpaa Tagryggen i dens hele Længde, støttet a f Stol
per, som var ind tappet i Spærene og stak op igennem
Taget. Under Christian V blev den afskaffet, da Stol
perne gjorde Taget utæt. Men i den samme Konges Tid
var der paa Badstuen ved F rederiksbo rg opsat en Altan
ovenpaa Tagryggen, som m an ser paa en Tegning i Kob
berstiksam lingen (afbildet i F r. Becketts Bog om F red e
riksborg S. 24). Ogsaa her var Altanen støttet a f T ræ sto l
per. Den næ rmest liggende P arallel er dog den store Al
tan paa F rederiksberg Slot, soan hviler paa M idtpartiets
flade Tag.
Det indre skal have været meget p rag tfu ld t. I den
store Sal var der, ligesom paa H irschholm Nischer i Lang-
væggene, bestem t til S tatuer -eller Buster. Væggene var
panelede og delvis forgyldt; Loftet smykket med S tukk a
turarbejde. Den 97 Alen lange Hovedbygning indeholdt
naturligvis en Mængde m indre Værelser; desuden var der
ved hver Ende tilbygget en Sidefløj paa 8 F ag med høje
Vinduer ligesom i Hovedbygningen; dertil slu ttede sig saa
igen to lavere Fløje ud imod Vejen. Slottets Kapel var i
330
Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede




