340 / 587
to Landgaarde og F rederiksdal; men heller ikke dette
synes mig rigtig indlysende. M argaard og Kokkedal staar
med deres Lisener og Rammepilastre langt næ rm ere ved
den Stik som Eigtved er den egentlige Bærer af, og som
Rosenberg efterlignede. Man kunde snarere tænke paa
Thu ra, som ynder en kraftig, ofte lidt massiv Fagade-
behandling; men i saa F a ld er det paafaldende — om
end ikke enestaaende —, at han ikke selv om taler det.
Men det er jo slet ikke sikkert, at Bygmesteren skal søges
mellem Tidens største Navne. Der var and re Bygmestre,
som godt kunde m agte en saadan Opgave, f. Eks. Hof
stenhugger Jacob Fortling, som Langebek i et Brev k a l
der »Thuras anden Haand«, og som efter T h u ra s Død
blev hans E fterfølger som kgl. Bygmester (sammen med
G. D. Anthon); eller Hofbygningsinspektør J. A. Soherr,
som h a r bygget den W iirtembergske Gaard (Marin emini-
steriet) i Slotsholmsgade.
P rospektet giver tillige et godt Billede af Haven, som
naturligvis var anlagt i den stive franske Stil med sno r
lige Alléer og klippede Buksbomhække. I Husets um id
delbare Nærhed ses en Mængde Espaliers og T remm e
lysthuse. Til venstre desuden et stort Drivhus.
S ø l l e r ø d g a a r d .
Den første Bygherre og E jer af Søllerødgaard var
Grev F rederik Danneskjold Samsø, en Fæ tter til Kong
Christian VI. I 1740 købte han E jendomm en, hvorpaa
der stod en ældre beskeden Bygning, og tog straks fat paa
Opførelsen af en ny slotsagtig Hovedbygning. I Somme
ren 1742 var den færdig, og den 30. Juli tog Kongen den
i Øjesyn1). Thu ras Beskrivelse lyder saaledes:
»I Søllerød By betragtes fornemmelig den store
prægtige Lystgaard, kaldet Søllerødgaard, nu tilhørende
Hans Excellence Hr. Baron von Dehn, R idder a f Ele-
328
Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede
0 E ile r N y strø m : Søllerød Sogn, S. 47.