338 / 587
for at se til Ejendommen, og her paadrog han sig — hvis
Familietraditionen er rigtig1) — en hæftig Forkølelses
feber, som faa Dage efter medførte Døden (13. April), kun
14 Dage efter hans Ophøjelse til Lensgreve.
Slottets Architekt er ukendt. Dr. Bobé ha r i »Danske
Herregaarde ved 1920« gjort opmærksom paa, at Eigtved
omtrent paa samme Tid, som Frederiksdal blev bygget,
ledede Arbejdet ved en Tilbygning til Schulins Ejendom i
København, den gamle Renæssancegaard paa Østergade,
som var opført af Rentemester Henrik Müller, senere
kendt som Efterslægtsselskabets Ejendom (nu desværre
nedrevet). Dr. Vilh. Lorenzen, der har skrevet Teksten
til de Opmaalinger af Frederiksdal. som er udgivne i
»Tegninger af ældre nordisk Architektur«, finder Lighed
mellem Frederiksdal og Amalienborg, og anser det for
sandsynligt, at Eigtved er Frederiksdals Bygmester. Men
naar man sammenligner Slottet med de Bygninger, som
Eigtved har opført i Fyrrerne, f. Eks. Prinsens Palæ, So-
phienberg og det nu forsvundne Slot Friedrichsruhe ved
Itzehoe, som Thura afbilder i sin »Danske Vitruvius«, ser
man, at der er en ret betydelig Forskel i Stilen. Hos Eigt
ved finder man sædvanlig den lettere og mere diskrete
Behandling af Fagaderne, som karakteriserer Rokokoen.
Det kan ogsaa bemærkes, at Eigtved sjælden anvender
Mansardtag. Den afdøde Architekturhistoriker Fr.
Sohiøtt har (i Architekten IV S. 234) foreslaaet Johann
Gottfried Rosenberg, en Bygmester, som har udfoldet en
betydelig Virksomhed ved Midten af det 18de Aarhun
drede, men senere gik fuldstændig i Forglemmelse.
Schiøtt har paavist, at han har bygget saa fremragende
Værker som Berckentins (senere Schimmelmanns), Bern-
storffs og v. Dehns Palæer i Bredgade, endvidere Herre-
gaarden Margaard paa Fyn og Landstedet Kokkedal i
Nordsjælland (S. 332). Han finder Lighed mellem disse
x) Personalhistorisk Tidsskrift, 4. R. III, S. 23—24.
326
Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede
K
ø b e n h a v n s
komm uneb ib lio tek er