333 / 587
Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede 3 2 1
I Slutningen af det 18de Aarhundrede kom Sorgenfri
i Arveprins Frederiks Besiddelse, og i den Tid undergik
det nogle Forandringer. Arveprinsens Architekt var P ro
fessor og Hofbygmester Peter Meyn. Han byggede en stor
5-Fags Kvist mod Haven og en noget mindre til Gaard-
siden og søgte ved nogle m indre Forandringer af Faga
derne at give Slottet et Skær af Nyklassicisme. I Hoved
sagen er det dog endnu Thuras Værk.
Ved Siden af Slottet ligger den saakaldte Damebyg-
bygning. Den var oprindelig i eet Stokværk og tjente som
Hollænderi og Køkkenbygning. Som Følge af, at den lig
ger i et lavere Niveau end Hovedbygningen, blev det m u
lig at sætte Køkkenet i Forbindelse med Slottets Kælder
etage ved en underjordisk Gang, som endnu benyttes. Et
ganske lignende Forhold findes paa Frederiksberg Slot.
Det var nemlig Skik, at Køkkenet laa i en særlig Bygning
udenfor Slottet, og en dækket Forbindelsesgang var der
for en Nødvendighed. Meyn ombyggede Hollænderhuset,
som det tidligere kaldtes, og satte en Etage paa, hvori
der blev indrettet Værelser for Arveprinsens Hofstat. Og-
saa denne Etage blev sat i Forbindelse med Hovedbyg
ningen ved den saakaldte Blomstergang, en i Planen
krummet dækket Passage med store Vinduer ud til
Haven.
Haven blev i Arveprinsens Tid fuldstændig omlagt.
Den tfranske Havestil gik henimod Aarhundredskiftet
ganske af Mode og afløstes af den engelske, hvis Princip
er det stik modsatte, nemlig at Haveanlæget skal slutte
sig saa nær til Naturen som muligt. Den architektoniske
-Forbindelse med Huset blev opgivet, maatte i hvert Fald
kun præge de allernærmeste Partier. Det gjaldt om at
skabe Stemning, og man stræbte at komme Naturen til
Hjælp ved Grotter, Eremitboliger og lign. Frederiksberg
Have undergik jo paa denne Tid en lignende Forvand
ling.