Previous Page  330 / 587 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 330 / 587 Next Page
Page Background

31 8

Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede

tede til Hamborg. Kort efter, i 1702, overtog hans Sviger­

søn Lensgreve Carl Ahlefeldt til Langeland Sorgenfri og

lod her den statelige Bygning opføre, som Thura har a f­

bildet paa de første 3 Tavler i 2. Del af »Den danske Vi-

truvius«. Det var en Bygning i to Etager, præget af den

hollandske Barokstil, som var paa Moden i de forste Aar

af Frederik IV.s Regering og som vi har et fortræffeligt

Eksempel paa i København i Operahuset i Fredericia-

gade, der senere til forskellige Tider har tjent som Kadet­

akademi, Kaserne og Rigsdagsbygning, nu Østre Lands­

ret. Ligesom her var paa Sorgenfri Vinduesfagene adskilt

ved Pilastre, som gik fra Sokkelen helt op til Hovedkran­

sen. Huset var temmelig let bygget, af Bindingsværk med

en tynd Skalmur; Taget var belagt med glasserede hol­

landske Tagsten.

Sorgenfris Bygmester var den fra Mecklenburg ind­

vandrede Architekt François Dieussart1) af en Slægt, som

stammede fra Belgien, men tidlig optræder i Danmark.

Allerede paa Christian IV.s og Frederik III.s Tid var en

Billedhugger af denne Familie, og med det samme For­

navn François, i Danmark. Han h a r udført den karak ter­

fulde Buste af Christian IV paa Rosenborg og den ikke

mindre udmærkede Buste af Frederik III, som er opstil­

let over Sjællandsporten i Kastellet. Dieussart har ikke

stræbt efter at give Sorgenfri noget originalt Præg; han liar

kun fulgt den Stilretning, som den ledende kongelige Byg­

mester, v. Platen, Operahusets Bygmester, paa denne Tid

foretrak. Bygningens Ydre giver ikke noget Udtryk for,

at det var en landlig Bolig; men Beliggenheden ovenover

den mod Aaen skraanende Bakke bød Muligheden for at

skabe et Haveanlæg med Terrasser i Tidens Stil. Dieus­

sart ha r formodentlig selv anlagt Haven. Hus og Have

Paavist af Dr. L. Bobé i »Fra Arkiv og Museum , IV, S. 607ff.

Se endv. samme Forf.s »Lystrejser og Lystgaarde* i Hist. Medd. om

Kbhvn. IV, S. 588—90.