326 / 587
som 3dje Del af »Danske Vitruvius« og indeholder Beskri
velsen af København. Af det næste Bind, som skulde in
deholde Beskrivelsen af Sjælland, har vi kun den oven
nævnte Rest tilbage. Arbejdet er blevet afbrudt ved
Thuras tidlige Død i 1759.
Beskrivelsen af Sjælland skulde, ligesom de 3 første
Bind af Thuras Værk, ledsages af kobberstukne Tavler,
og der er i Teksten Henvisninger til disse Tavler, som gør
det utvivlsomt, at Prospekterne paa Øregaard h a r været
bestemt til at stikkes i Kobber til Thuras Værk. De er
tegnet med Pen og Tusch, noget tørt, men med en vis
Rutine. Kunstneren er sandsynligvis »Kabinetsskildrer«
Johan Jacob Bruun, som har udført mange lignende
Prospekter, deriblandt nogle, som er gengivne i »Den
danske Vitruvius«.
I det 18de Aarhundrede begyndte det at blive alm in
deligt i de højere Kredse at ligge paa Landet om Somme
ren. I ældre Tid var denne Skik saa godt som ukendt.
Adelen boede paa sine Gaarde, og Borgerskabet i Køben
havn nøjedes med Haver udenfor Byens Volde. Men un
der Enevælden tog de adelige Familier, som var knyttet
til Hof- eller Statstjenesten, fast Bolig i København; og
da Kongehuset havde sine Landslotte i Nordsjælland,
fulgte de høje Herrer, som stod Hoffet nær, Eksemplet
og byggede mere eller mindre prægtige Landsteder med
tilhørende kunstig anlagte Haver. Kredsen af dem, der
kunde tillade sig denne Luksus, var dog endnu temmelig
lille. Man foretrak de landlig skønne Egne omkring
Lyngby, Søllerød og Hørsholm. Man fandt det interes
sant, naar man i det fjærne kunde øjne Sundet med de
mange Sejlere, som man kunde det baade fra Søllerød-
gaard og Holtegaard, og mere tydeligt fra Kokkedal; men
det var endnu i Midten af Aarhundredet sjældent, at man
søgte helt ned til Kysten, som da Dronning Sophie Mag-
dalene byggede Sophienberg ved Rungsted. Først i Aar-
314
Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede