Dorestad— Hedeby—København
311
derom bærer Sagaerne stærke Vidnesbyrd. Enhver Han
del kræver jo ogsaa desuden Kunder.
Selv om de fremmede Købmænd og deres Krav paa
Rettigheder i høj Grad satte sit Præg paa Forholdene,
fortjener det dog at fremhæves, at endogsaa paa det Sted,
hvor de havde den største Indflydelse, nemlig paa Skanør
Marked, spillede det indfødte danske Element dog Ho
vedrollen1).
I Købstæderne kom dertil det bosiddende Borger
skab som et væsentligt Element, et Borgerskab, som
Stadsretten i høj Grad beskyttede overfor de tilrejsende
Købmænd, hvis Ret til Køb og Salg var stærkt beskaaret.
Man kan sikkert gaa ud fra, at i dette Borgerskab, Køb
mænd og Haandværkere, var det indfødte Element det
største, men Borgerskabet rummede næsten altid en frem
med Minoritet, der vist ofte kunde være førende i Udvik
lingen. I Saxos Beretning om Urolighederne i Roskilde
i 1157 nævnes saaledes tyske Købmænd og en Myntme-
ster, som næppe heller var indfødt2).
Detailler i Udviklingen er navnlig bevaret i de han-
seatiske Arkiver vedrørende Skanør Marked. Vi ser der
en stærk Modsætning mellem Stæderne ved Østersøen og
Umlandsfarerne fra Byerne ved Zuydersøen, Geldern og
Utrecht, der vist havde de ældste Fed, her som i Dragør.
Østersøstæderne søgte først og fremmest at tvinge de frie
Købmænd bort fra Markedet, og rettede her deres Kamp
i Flæng imod Frisere, Zeelændere, Hollændere, Valloner,
Englændere og Skotter3), og senere maatte ogsaa de fri
siske og hollandske Hansestæder rømme Marken4). End
nu i Skanørs Ret fra ca. 1400 nævnes de engelske Klæde
Dietrich Schäfer. Das Buch des lübeckischen Vogts auf Schonen
p. XLVII.
2) Hans Olrik. Absalon I p. 61.
3) W. Vogel. Gesch. v. deutschen Seeschiffahrt I p. 284.
4) Dietrich Schäfer. Das Bucli des lüb. Vogts p. XXXVI ffg.




