320 / 587
3 0 8
Dorestad—Hedeby—København
bindeisen med Frisland paa et saa tidligt Tidspunkt, at
der kun kan være Tale om den frankisk-frisiske Paavirk-
ning i Stadsretten, og ikke om en plattysk, der jo forøv
rigt senere fremstod fra samme frankiske Kilde.
Købstadslovgivningen eller Bjørkøretten er i de nor
diske Lande i Udformningen af Detaillerne for Byens
daglige Livs Retsforhold sammenpasset med Landsdele
nes almindelige Ret, om end Straffen for adskillige sær
lige Købstads- og Markedsforseelser synes strængere ud-
maalt.
Det kan fastslaas, at Retten til Anlæg af Købstad og
Torv med eget Bystyre, eget Ting, Torvefred. Vægt og
Mynt og med Midsommergæld (Arnegæld), Told (Forban)
o. s. v., har været et kongeligt Prærogativ, der dog af Kon
gen kunde overdrages andre. De danske Købstæder synes
praktisk talt alle at være opstaaede paa Kongelevs Grund.
I større Udstrækning end i Tyskland synes Købstæ
derne at være opstaaede ved Siden af bestaaende Lands
byer. For de ældre Købstæders Vedkommende er dette
næsten en Regel; kun Ribe danner vist en Undtagelse.
Vore Landsdelscentre, Viborg, Odense og Ringsted,
var vist agerdyrkende Landsbyer indtil den Dag, da de
fik et særligt, Midsommergæld betalende Købmandskvar
ter med Torv. Enkelte Købstæder drev deres Landbrug
langt frem i Tiden. Odense faar i Valdemar Atterdags
Privilegier, bekræftede af Ohristiern I i 1477, Ret til at
skifte sine Jorder efter Landslov og ikke som Strandkø
bings Jord.
Tidspunktet for Købstadens Oprettelse fastsættes i
alt Fald ikke for tidligt ved Hjælp af den i den nye Køb
stad slagne Mynt. Men hyppigt, som for Bispesæderne
Ribe og Aarhus, synes denne Tidsangivelse at være
for sen.
Efter Udmyntningen fremtræder Hedeby som Køb
stad i Tiden 870—900 (tidligste Udmyntning af Efterlig