322 / 587
310
Dorestad —Hedeby—København
derledes end at ogsaa Landslovgivningen er ændret paa
den Tid.
Udviklingen krævede paa mange Punkter en Tileg
nelse af nye Begreber, ikke mindst paa det kirkelige Om-
raade, og medførte derfor, at Sproget maatte optage en
Række nye Fremmedord. Var disse end ofte af græsk,
latinsk eller frankisk Oprindelse, synes det dog, a t de i
deres tillempede hjemlige Form maa være komne til os
gennem frisisk. Det skal dog aabent erkendes, at det er
vanskeligt at komme til Klarhed paa dette Punkt, idet
den senere Udvikling medførte en Tilgang af Fremmed
ord fra de nær beslægtede Sprog: angelsachsisk og
plattysk.
Her skal kun gives en lille Fortegnelse over Ord, der
synes at være af frisisk Rod.
Biskop (frisisk: biskop), Præst (prestere), Provst (pro
vest), Degn (deken), Munk (munek, monik), Klerk
(klerk), Klokke (klokke), Kirke (kerke), Alter (alter, al-
tere), Pinse (pinxta), Lejse, o: kirkelig Sang (leysa), Bil
lede (biletha), Kammer (kamer), Marked (merkad, mer-
ked), Foged (foget), Birk (birek), Borger (borger), Ol
dermand (alderman), Matskap (matscap), Told (tolue),
Tolder (tolner), Pund (pond), Pundere, o: Vejermester
(pondere), Tønde (tonne), Penning (penning, pennig),
Skilling (schilling), Mynt (munt), Mynter o: Myntme-
ster (muntere), Pæl (pal, pel), Post, o: Bjælke (post),
Mur (mure), Port (porte), Planke (planke), Bolværk
(bolwerk).
Medens Markedets Eksistens vel beroede paa de
fremmede Købmænds Tilstedeværelse, var det dog ingen
lunde saa, at disse kun var Frisere. Englændere, Nord
boer og Vender deltog sikkert tidligt livligt i Handelen;