319 / 587
Dorestad—Hedeby—København
307
ter Borgens Anlæg og at den ¡har omfattet Borgen og dens
Birk samt Byen Havn. Denne By har været en agerdyr
kende Kirkeby, den samme, som nævnes i 1043, da Mag
nus den gode og' Svend Estridsen kæmpede her. Men den
har tillige, maaske kun i Sildemarkedets Tid, haft et
Marked, Gammel Torv, og maaske nogle faste Boder
ved Ladbro.
Saxo siger, at Absalon gjorde Byen til »
vicus
«,
o: lagde Vold om den, og gjorde den til Købstad, »
merca-
torum portus
«, a: de fremmede Købmænds Havn. Den
fik altsaa sit nye Navn Købmannehavn samtidig med
Jordskyldskvarterets og Østergaards Anlæg. Med Kon
gens Gavebrev som Grundlag, paalagde han M i d s o m
m e r g æ l d e n , som endnu blev udredet i 1422 i Følge
den da reviderede Stadsret.
Af Jordebogen af 1377 ser vi endvidere, at Byen
aarlig til Mortensdag betalte 100 Mark Sølv til Biskoppen.
Dette maa i Lighed med, hvad der saa ofte skete i tyske
Købstæder, betragtes som en samlet Grundskat af den
øvrige Bebyggelse, nemlig den Skat, som Biskop
Johan
nes Krag
paalagde i 1296.
Som det vil ses, er der endnu ved Københavns An
læg paa væsentlige Punkter fuld Overensstemmelse mel
lem den frankisk-frisiske Markeds- og Købstadslovgiv
ning, en Overensstemmelse, der er gyldig overalt i
Norden.
I Norge kan denne Lighed med Sikkerhed føres til
bage til Tiden for Nidaros’ Anlæg, men her og overalt i
Norden er den, navnlig i Form af Markedslovgivning,
utvivlsomt ældre. Der er fu ld Overensstemmelse i Hoved
linierne i to saa fjærnt fra hinanden anvendte Stadsretter
som Nidaros’ og Hedebys. Navnlig i Hedeby knyttes Fo r