321 / 587
i
ning af Dorestadmynt), Lund paa Svend Tveskægs Tid
ca. 1000, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Odense, Viborg og
Ribe under Knud den store 1018—1035, Aalborg og Aar
hus under Hardeknud 1035—42, Randers under Erik
Ejegod 1095— 11031).
Oprettelsen af Købstæder maa i de afgiftfattige og
myntfattige Tider have været en betydningsfuld Ind
tægtskilde for Kongemagten. Derfor er der i Løbet af
Middelalderen gjort mange Forsøg paa at faa Kilden til
at flyde rigeligere, og der er da ogsaa udført Anlæg, som
mislykkedes i det lange Løb. Under denne Synsvinkel
maa man vistnok se de forskellige Anlæg i Landdistrik
terne, som i Følge Kong Valdemars Jordebog svarede
Midsommergæld.
At man senere udnyttede Birkeretten som et særligt
Godsejerprivilegium og dannede Birkejurisdiktioner ved
Slotte og paa Steder, hvor en Købstad overhovedet ikke
paatænktes, er en Sag for sig, der ikke vedkommer den
middelalderlige Udvikling.
Naar Friserne kunde faa saa stor en Indflydelse,
skyldes det den Omstændighed, at da de fremtraadte, var
de Budbringere fra den højere frankiske Kultur, ikke
alene i de verdslige Ting, men endnu mere i de aandelige,
idet hele den Omvæltning, som Kristendommen bragte
Danmark og Sverige jo ogsaa fandt Sted ved frisisk
Hjælp.
Udelukket er det ikke, at Frisernes Indflydelse har
strakt sig videre end til Bydannelsen. Rigets Samling og
Indførelsen af den nye Tro maa have krævet mange Æ n
dringer i det bestaaende. Adam af Bremens Ord om, at
Harald Blaatand
gav Landet Love, kan næppe tydes an-
Dorestad—Hedeby— København
309
x) P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark ind
til 1146.