331 / 587
Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede 3 1 9
skulde danne en Enhed, og det var almindeligt, at Archi-
tekterne sørgede for begge Dele. Haveanlæg blev lige
saa vel som Bygninger udført efter Tegning; man har
endnu adskillige saadanne Haveplaner bevaret fra denne
Tid. Der var ved Hoffet og i de højeste Kredse en levende
Interesse for Haveanlæg; ved den nye Have paa Frede
riksberg med de store Terrasseanlæg foran Slottet havde
Kongen selv givet Eksemplet; Kongen sørgede tillige for,
at dygtige unge Gartnersvende blev sendt til Udlandet
for at lære Havekunsten, hvorved de ofte tillige fik Kend
skab til Bygningskunsten. Saaledes blev Johan Cornelius
Krieger, den senere Overlandbygmester, i 1705 sendt til
Holland og andre Lande, og i 1723 blev Niels Eigtved paa
samme Maade sendt til Udlandet. Før Rejsen var de
begge Gartnersvende i Frederiksberg Have.
Da Carl Ahlefeldt døde i 1722, var han meget for
gældet, og alle hans Ejendomme maatte sælges, for saa
vidt de ikke hørte til Grevskabet. Hans store Gaard paa
Kongens Nytorv, det nuværende Hotel d’Angleterre, kom
i Overjægermester Friedrich v. Grams Besiddelse, og Sor
genfri blev i 1725 solgt til Storkansler Ulrik Adolf Hol-
stein, Frederik IV.s Ungdomsven og betroede Minister.
Det er ham, som Thu ra kalder »Græve af Holst«. Han
solgte snart efter »Sorgenfri til Kongen, og Slottet var der
efter i en lang Aarrække kongelig Ejendom. I 1743—44
blev det istandsat af Thura i Anledning af, at det skulde
være Sommerbolig for Kronprinsen (Frederik V), som i
December 1743 holdt Bryllup med Prinsesse Louise af
England. Ved samme Lejlighed opførte Thura de to
endnu bevarede Vinkelbygninger nede ved Indkørselen,
hvor der tidligere stod et lille Porthus. Den ene var et
Domestikhus, den anden en Staldbygning; i de to frem
springende Fløje var der Vognremiser. De to Bygninger
virker i al deres Simpelhed baade fornemt og indtagende;
imellem dem ha r man fri Udsigt gennem Alléen op til