372 / 587
360
L andsbyerne u nd er København i F ortiden
andetsteds. Saadanne smaa Uregelmæssigheder vil man
altid finde. Som m an vil se, er de sidste 15 Agre i denne
Aas saa om trent lige brede. Forskellen kan skyldes, at
m an undertiden pløjede ind paa Naboens Agre; især hvis
en Gaard var øde og ubeboet, hændte det ofte, at N a
boerne pløjede ind paa dens Agre.
Af det foregaaende vil m an se, at Byens Gaarde kan
deles i 8 Grupper, eller om m an vil Lægd, hver paa
12— 13 Tdr. H artko rn , hvoraf de 5 bestaar a f to Gaarde
og de 3 af een Gaard. Men Byen havde ifølge Roskilde
bispens Jordebog netop 8 Bol, og det ligger da næ r at
antage, af disse 8 Grupper er lig de i Jordebogen a n
førte Bol.
Bolene er altsaa ligestore Grupper eller Lægd af
Gaarde, hvis Jo rd i Marken ligger sammen i Byens fo r
skellige Aase. Helt u fo rand ret er Bolene dog ikke, thi
ifølge Jordebogen var der 1370 i Byen 10 Gaarde paa
X Bol, 1 Gaard paa X Bol, sam t 10 Gaarde, der tilsam
men havde 5 Bol. Bolene var altsaa den Gang delte imel
lem flere Gaarde end senere. Forøvrigt var der ikke no
get i Vejen for, at en Gaard kunde have Jo rd i to eller
flere Bol.
Denne Inddeling af en Bys Gaarde og Mark i Bol
er meget alm indelig paa Sjælland, og m an finder den
da ogsaa i de øvrige Landsbyer under København, med
Undtagelse af Em d rup og Sundbyvester. I disse to Byer
var Agrene fordelte paa den Maade, at Gaardene stedse
fulgte efter hverand re i samme Rækkefølge i Aasene,
saaledes a t en Gaard altid havde de samme Gaarde til
Naboer der. I Sundbyvester er Rækkefølgen i Aasene
forøvrigt den samme, som Gaardene havde i Byen, hvor
de alle laa i een Række, der paa den ene Side havde
Overdrevet og paa den anden Byens Mark.
Denne Agerfordeling er sikkert langt yngre end den
første, Bolinddelingen a f Marken, og h a r muligvis, i alt