367 / 587
L andsbyerne u n d er København i Fortiden
355
D yrkn ingsm aaden for Københavns Jo rder var noget
forskellig. Bryggervangen og Vognmandsvangen blev
dyrket i to Aar og hvilte derefter eet eller flere Aar. Samme
Brug havde Halvdelen af Borgemester og Raads Vang.
medens den øvrige Halvdel blev besaaet hvert Aar. »Ryd-
vangen« blev dels dy rket i to Aar med eet Aars Hvile, dels
i tre Aar med to Aars Hvile.
Byernes Vange var igen delt i m indre Dele, der i
Markbogen kaldes Aase, disse var saa atter delt i lange,
smalle Strim ler, der kaldtes Agre. Ordet Aas anvendes
dog m ind re hyppigt paa de c. 100 Aar yngre U dsk ift
ningskort, hvor m an mest h a r b rug t F lertalsfo rm en Agre.
Som Eksempel kan anføres, at i Valby Bougnehøyds
Vang var der 17 Aase med ialt 248 Agre, i samme Bys
W lffuegauffs Vang var der 15 Aase med 227 Agre. I den
ene Rughave, som intet særligt Navn havde, var der 3
Aase med 40 Agre, og i den anden, som kaldtes Liugse-
høys Mark, var der 14 med 162 Agre. Dette bliver paa
hele Byens Mark tilsamm en 49 Aase med 677 Agre. Det
samlede Areal af disse Agre udgjorde 636 Tdr. Land.
Men paa Byens Mark var der mange Steder, der ikke
egnede sig til at blive pløjede; p aa disse kunde der i det
Aar, da den øvrige Mark blev besaaet, avles
3%
Læs
godt Hø og
3%
Læs m indre godt Hø, i M arkbøgerne k a l
det Mosefoder. Desuden kunde der i den ene Rughave
hvert Aar avles l l 3/8 Læs godt Hø, sam t i en indhegnet
Enghave 48 Læs godt Hø. Byens H artko rn var efter den
gamle Matrikel 101 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk. 1 Alb., efter den
nuvæ rende er det c. 143 Tdr., det er altsaa blevet sat be
tydeligt op, hvad tildels skyldes, at det gamle H artko rn
var særlig lavt, da den Jo rd, der brugtes og hvilte lige
længe, blev takseret lavere end den Jord, hvor m an a n
vendte 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile. Byens hele Areal
er c. 1032 Tdr. Land. P a a Brønshøj Mark var der 41
Aase med 409 Agre sam t desuden 20 Agre paa P ræ st