366 / 587
354
Landsbyerne onder København I Fortiden
Byerne i Brønshøj Sogn havde 1682 hver 3 Marker
eller Vange, der dog ikke altid var lige store, selv om
de m aaske oprindelig h a r været det; dog havde i Husum
den tidligere Hovedgaard tillige to Kobler eller Vænger
for
sig selv. Disse Vange, der i Markbogen ofte betegnes
som
Bygvang, Rugvang og Fælled, blev, som det var Skik
i Trevangsbruget, dy rket i 2 Aar og hvilte derefter i eet
Aar. i hvilket de hen laa til Græsning for Byens K reatu
rer. Det første Aar saaede m an i den bedste Del a f J o r
den Byg og det næste Rug, i den daarlige eller langt fra
Byen liggende Jord. der sjældent eller aldrig blev gødet,
saaede m an Havre. Det var dog ikke al Jord, der kunde
taa le denne kraftige Dyrkningsm aade, disse Agre, der i
gode T ider næppe h a r været saa mange, gav m an da
længere Hvile, for nogle enkelte i 6 eller i endnu flere
Aar.
I Valby havde m an derimod kun to Vange, i hver
af
dem var dog
en
m indre
Del
indelukket til
en
Rug-
have
til
Dyrkning af
denne Kornsort.
De
fo Vange
blev
afvekslende
besaaet eet Aar med Byg og hvilte derefter
ogsaa eet Aar med Undtagelse a f en lille Del af Jo rden,
der hvilte i 3 Aar. I de to Rughaver saaedes der hvert
Aar Rug, dog fik ogsaa her nogle faa Agre 3 Aars Hvile.
I Vigerslev var der ligeledes to Vange, der det ene Aar
blev besaaet med Byg og hvilte det næste Aar. desuden
var her
to
»Indlykfcer«,
som blev dy rket hvert Aar, det
ene Aar med
Byg
og
det næste med Rug og ingen Hvile
fik. H avre saaede m an her ligesom i de øvrige ’Byers
Marker i den daarlige Jord.
1 Simdbyøster og -vesfer havde man kun een Vang.
der ingen Hvile fik. I disse Byer var der tillige en Del
Jo rd . ind taget fra deres Overdrev, for nogle Gaardes Ved
komm ende 1
Td. Land
eller mere, hvori blev dy rket
Kaal. I de
øvrige
Byer var der
kun lige den nødtørftige
Kaaljord.