429 / 587
Meddelelser fra Raadstuearkivet 1925
41 7
ker, P r o t o k o l p a p i r e r kaldet, fra 1718— 1801 ikke
m indre end 29 Bind og 21 P akker. Om deres Indho ld
vidste m an ingen Besked; af den historiske Fo rskning
var de lad t ganske ubenyttet. Stor var derfo r O verra
skelsen, da en næ rm ere Undersøgelse a f deres Indho ld
gav det mærkelige Resultat, at de indtil 1. Maj 1779
m aatte betragtes som Bilag til Raadstueprotokollen. For
den følgende Tid udgør de en delvis Fortsæ ttelse. I den
første Periode indeholder de Kopier eller Koncepter til
Raadstueattester, Skibscertifikater, P rok lam a, Slaveat
tester, Arv- og Godsfragaaelse, Fødselsbreve, Bilbreve,
M ortifikationer etc., ofte med Bilag. I selve R aad stuep ro
tokollen er de tilsvarende Breve indfø rt. Rimeligvis h a r
man dog efte rhaanden m ent at have tilstrækkelig Nytte
af P ro toko lpap irernes Kopier eller Koncepter. Givet er
det i hvert Fald, at fø rst Skibscertifikater, dernæst R aad
stueattester og tilsidst Fødsels- og Bilbreve forsvinder af
Raadstueprotokollen. E fter 1. Maj 1779 om fatter den næ
sten udelukkende Borgerskaber og Fo rm ynderskaber.
Desto større er Værdien af P ro toko lpap irerne, der saale-
des bliver en Afløser og tilm ed indeholder m angehaande
Bilag. Den p rak tiske Nytte forøges ved de tilføjede Re
gistre. Desværre m angler de fo r en Del a f Aarene; for-
haabentlig vil det dog lykkes efterhaanden at faa L a k u
nerne udfyldt.
II. S a g e r v e d r ø r e n d e B o r g e r s k a b e r e t c .
Borgerskabet gav Ret til Bosættelse i en Købstad og
der drive borgerlig Næring. Som det hedder i Danske
Lov 3— 3— 1: »Vil nogen være Borger i nogen Kiøbstæd,
da skal h an d giøre sin Eed for Borgemester og Raad,
derefter skal h an d give for sit Borgerskab noget efter
Politie-O rdningen, og fø r m aa h an d ej bruge borgerlig
Næring, un d e r hans F aldsm aal, fyrretyve Lod Sølv til
Kongen og Byen«. Og, tilføjes det i den følgende Art.: