JPJacobsen

BARNDOM I TH IS TED

Foraarets og Sommerens Blomster finder man her, og om

Efteraaret vilde Blommer og Hybenroser. Her var fortræf

feligt at botanisere, og Peter elskede allerede som lille Dreng

Blomsterne. Længe kunde han sidde derude ved Silstrup og

stirre paa Blomsternes Farvepragt, ganske overvældet af al

den Skønhed, han saa. Var der en Plante, som han fandt

særlig smuk, tog han den op med Rod, han gjorde det saa

nænsomt, saa varsomt, som mente han, Blomsten kunde

føle og lide. Intet Under da, at han lærte at tage Blomster

op saaledes, at hans Professor i Botanik mange Aar senere,

naar han rigtig vilde rose sin Yndlingselev, kunde sige:

„Nej, der er ingen, der kan tage en Blomst op som han.

Som han kan! saa blødt, saa blødt, og saa hele Roden kom

mer med!“

Saa var der ogsaa de morsomme Skovsnegle og andre

Smaadyr, som trivedes i Kløfterne ved Silstrup; men det

bedste af alt var dog Moleret med Aftryk af Forverdenens

Dyr og Planter; mangen interessant Opdagelse blev gjort

paa disse Søndagsudflugter, og den lille Videnskabsmand

lærte sig stedse bedre at tyde og klassificere Aftrykkene.

Nu kom der en Tid, hvor Peter opgav „Digtningen“ for

helt at give sig hen i sit Kald som „Naturforsker“ . I Skolen

havde de begyndt paa Fysiken og Kemien; han maatte have

sig et Laboratorium, det var en given Sag; men det var ikke

saa helt let endda at skaffe sig det, for Faderen, allermindst

han, og Moderen maatte jo ingen Ting vide. Men saa fandt

han da en Dag et tomt Loftsværelse i en af de store Udbyg

ninger, der hørte til Købmandsgaarden; der kom aldrig

nogen, saa man kunde faa Lov til at være i Fred. Kamme

raterne blev hentede, og det Værelse, hvor de i Fremtiden

skulde drive deres hemmelige Kunst, blev højtideligt fore

vist. Efterhaanden fik de samlet Redskaber, Syrer, og hvad