9
De Sygdomme, der i deres epidemiske Udbredelse maa antages at staa i et
vist Afhængighedsforhold til de meteorologiske Fænomener, nemlig:
Kolerine
og
akut
Diarrhoe
(Cholerine & Catarrhns intestinalis acutus),
Brystkatarrh
(Tracheobronchitis,
Bronohitis acnta simplex),
Katarrhalsk Lungebetændelse
(Bronchopneumonia & Pneu
monia catarrhalis)
og Lungebetændelse
(Pneumonia crouposa) have alle undtagen katarrhalsk
Lungebetændelse haft færre anmeldte Sygdomstilfælde end i de foregaaende Aar.
For Kolerinens Vedkommende afhænger dette vel nærmest af, at Juni og Juli bægge
vare usædvanlig kølige, og at der i August, der fik sin normale Varme, tillige kom
rigelig Nedbør; denne Sygdom har nemlig sin største Udbredelse, naar tørt Vejr træffer
sammen med betydelig Hede i længere Tid, og disse Betingelser have netop ikke været
tilstede i 1890; iøvrigt forholder dens epidemiske Udbredelse sig som sædvanlig og
var størst i August til September, mindst i Januar og December. Ogsaa Dødsfaldenes
Antal var endel under de senere Aars Gennemsnit. — For den katarrhalske Lunge
betændelses Vedkommende indtraf de fleste Tilfælde i Aarets 4—5 første Maaneder
omtrent ligelig fordelte over Januar—Maj, hvilket maaske staar i Forbindelse med,
at Influenzaepidemien i denne Periode, skønt i Aftagende, dog endnu var herskende,
og maa antages at have givet Anledning til adskillige Komplikationer fra Lungernes
Side: noget lignende gælder for den kroupøse Pneumoni, hvoraf de fleste Tilfælde
indtraf i Januar—Maj ligelig fordelte over alle 5 Maaneder, medens der sædvanlig
findes en Kulmination i Marts—April. Antallet af Dødsfald af Brystkatarrh og katar
rhalsk Lungebetændelse er noget større end i 1889, da Brystkatarrh dog var betydelig
mere udbredt end i 1890; derimod indtraf der færre Dødsfald af kroupøs Pneumoni
(282) end i det sidste Par Aar; af de anmeldte Tilfælde 1251 er dette en Dødelighed
af 22.5 0/<>, hvilket er betydelig højere end Gennemsnittet for det sidste Tiaar, 1880—89,
der kun var 17.8 %.
Den Nedgang i Antallet af anmeldte Tilfælde af
veneriske Sygdomme
, hertil
regnet Gonorrhoe, Ulcus venereum, Syphilis acquisita (e co'itu impuro og insons) samt
Syphilis congenita, som begyndte i 1887, har fortsat sig i 1890. Der anmeldtes i 1890
ialt 6222 Tilfælde af disse Sygdomme imod 6471 i 1889, 7265 i 88, 7716 i 87 og 9425
i 86; siden dette Aar har der saaledes været en Formindskelse af 34% og denne
Formindskelse har ogsaa fundet Sted for hver enkelt af de 3 førstnævnte Sygdommes
Vedkommende, Gonorrhoe, Ulcus venereum og Syphilis acquisita e co'itu impuro, med
henholdsvis c. 25, 44 og 60% af de for 1886 anførte Tal. For Syphilis insons og
congenita ere Tallene temmelig smaa og vise ikke nogen regelmæssig Bevægelse. En
lignende endnu betydeligere Aftagen viser sig i de Tal, der angive, hvormange veneriske
Sygdomstilfælde der ere bievne indlagte paa Hospitalerne; i 1886 var det samlede
Antal 4226, i 87: 3727, i 88: 3027, i 89: 2303 og i 1890 ikkun 2125 altsaa en Nedgang
af ialt c. 50 %.
A f jFnmf(Scabies) anmeldtes i 1890 1036 Tilfælde; siden 1888 med 766 Til
fælde (i 1889: 959 Tilfælde) er Antallet saaledes tiltaget ikke ubetydeligt, med c. 26 %.
A f
Drankergalskab
(Delirium tremens) forekom omtrent det samme Antal
Tilfælde som i 1889 nemlig 494 mod 500, hvilket var det højeste Tal i de sidste 15
Aar. Der indtraf 41 Dødsfald af denne mere akut forløbne Forgiftning, men desuden
27 af kronisk Alkoholisme, samt 12, der døde pludselig af Drik og i Almindelighed
blev fundne døde. A f disse 80 Dødsfald ialt, traf 67 Mænd og 13 Kvinder, 2 Mænd
vare ikke 25 Aar gamle, 50 Mænd og 7 Kvinder var mellem 25 og 55 Aar, 15 Mænd
og 6 Kvinder over 55 Aar gamle. A f Dødsfaldene vare c. 16 % af Kvindekønnet,
medens der af de anmeldte Tilfælde af Delirium tremens kun faldt 7 % paa dette; i
1889 var 15% af Dødsfaldene af Kvindekøn mod kun 8 % i 1888, altsaa en ret
2