131 / 521
10
betydelig Forøgelse i det sidste Par Aar. I 1881 var Forholdet vel 17.6 °/o, men der
efter betydelig lavere, vekslende mellem 12 °/0 i 1882 og 6.5 i 84.
I Tabellerne 7 og 8 lindes en Oversigt over de Tilfælde af epidemiske Syg
domme, der ere forekomne i den Del af Befolkningen, der tildels eller helt har været
under Fattigvæsenets Forsørgelse, samt en Redegørelse for de Personers Livsstilling
ni. m., der have søgt Lægehjælp. A f egentlige epidemiske Sygdomme forekom 4535,
altsaa adskilligt flere end i de 2 nærmest foregaaende Aar; de samme Sygdomme, som
for hele Byens Vedkommende have givet en betydelig Sygelighed, have ogsaa bidraget
væsenligt til den forøgede Sygelighed i Fattigbefolkningen: Influenza, Mæslinger samt
Skarlagensfeber og Diphtheritis med Croup. Undersøges de tilsvarende Tabeller for
Aarrækken 1881—90, finder man derimod, at Sygdommen „Gastrisk og typhoid Feber4
under smaa Svingninger stadig har været i Aftagende; i de første 5 Aar forekom der
gennemsnitlig 211 Tilfælde, i de sidste 5 kun 117 Tilfælde om Aaret. Da Sygdoms-
betegnelsen „Gastrisk og typhoid Feber1 uafbrudt har været benyttet paa Fattigvæsenets
Lister i hele Perioden og en Del Aar forinden, kan det antages, at paagældende Syg
domme virkelig ere aftagne. Dette bekræfter den i tidligere Aarsberetninger fremsatte
Antagelse, at den Formindskelse, der har været i Antallet af anmeldte Tilfælde paa
Lægernes Ugelister — hvor Betegnelsen „gastrisk Feberu siden 1884 er udeladt —
ikke er en Følge af denne Forandring i Listernes Nomenklatur, men svarer til en
reel Nedgang.
Paa
Almindelig Hospital
forekom i 1890 11 Tilfælde af Rosen. Sporadisk op-
traadte 5 Tilfælde af „Blodgang14; de Syge evakueredes strås til Epidemihospitalet,
hvor de ved nærmere Observation viste sig ikke at være „Dysenteri4.
A f Tab. 5 Kolonne 16—18 fremgaar, at næsten en Fjerdedel af de Tilfælde
af epidemiske Sygdomme, der i 1890 indlagdes paa Hospitalerne, henhørte til
Garnisonen
;
1379 Mænd — saa godt som udelukkende af Aldersklassen 15—65 Aar — ere indlagte
paa Garnisonshospitalerne, medens ialt 4435 Personer af beggeKøn og alleAldersklasserind
lagde s paa Byens civile Hospitaler. Dette Antal er dog betydelig mindre end i 1889, da
31 °/0 af Hospitalsindlæggelserne skyldtes Garnisonen. Ogsaa i 1890 spiller Diphtheritis
den overvejende Rolle i Garnisonens Sygelighed, idet der forekom 454 Tilfælde mod
416, 218, 163 og 35 i de foregaaende 4 Aar 1889—86. A f Garnisonen døde 43 (50
i 1889), men ikke mindre end 25 af disse Dødsfald skyldes epidemiske Sygdomme..
Ifølge Karantænelægens Aarsberetning for 1890 om
de hertil ad Søvejen ind
bragte Tilfælde af epidemiske Sygdomme
have 10608 Skibe ankret op paa Rheden eller
ere gaaede i Havn, deraf 5927 Dampskibe, 4545 Sejlskibe og Baade; 6203 Skibe have
gjort Anmeldelse om Sundhedstilstanden ombord ved Karantænekontoret paa nordre
Toldbod, medens 4405 i regelmæssig Fart gaaende Dampskibe ere løbne direkte ind i
Havnen uden Anmeldelse ved Karantænekontoret. I Aarets Løb ere 131 Skibe bievne
undersøgte af de ved Karantænen ansætte Læger. 86 Skibe gjorde Anmeldelse om at
der var Syge eller Lig ombord, medens 45 bleve underkastede „almindeligt Eftersyn",
idet de kom fra Havne, i Forhold til hvilke de sædvanlige Foranstaltninger mod smit
somme Sygdommes Indførelse vare paabudte. I disse 45 Skibe fandtes af smitsomme
Sygdomme kun et enkelt Uleus venereum. I de 86 Skibe, der gjorde Anmeldelse om
Syge, fandtes foruden det allerede ovenfor Side 3 omtalte Tilfælde af Kopper 6 Til
fælde af tyfoid Feber, hvoraf 4 indlagdes paa Hospital, 3 af Influenza, 8 af venerisk
Sygdom, deraf 7 til Hospital. Endvidere tilførtes der 6 Lig ad Søvejen. Karantæne-