173 / 521
9
Trinitatis Kirkes Rode (II h) Afvigelsen 9 Døde (o: 2 Gange Middelfejlen)
Nikolaj
„
(II k)
„
17
„
(o: 4 å 5 „
„
)
Frimurerlogens
„
(V b)
„
17
„
(o: 2 å3 „
„
)
Frelsers Kirkes
„
(VI b)
„
15 „
(o: 1 å 2 „
„
)
Ialt havde altsaa alene disse fire Roder 58 Døde flere end beregnet.
Ser man hen til Forholdet i
den ydre By,
vil man omvendt her ogsaa finde,
at
nogle af dens 22 Roder
have en
større Dødelighed
end ventet, ialt en Overdøde
lighed af 20. I ingen af disse 8 Roder (VII o ; VIII b ; IX a ; X a ; X I b ; X II b,
c, e) naaede Afvigelsen dog en mærkelig Størrelse. Derimod fandtes der
mindre Døde
lighed
end beregnet i
14 Roder
, og alene i fem af disse — med en Underdødelighed,
af i det Hele 66 — var Afvigelsen for hver enkelt Rode saa fremtrædende, at den
næppe tør tilskrives rene Tilfældigheder. De paagældende Roder vare:
Kommunehospitalets Rode (VII b) Afvigelsen 11 Døde (o: 1 å 2 Gange Middelfejlen)
Østervolds
„
(VII e)
„
15 „
(o: 2 å 3 „
„
)
Østerbros
„
(VIII a)
„
13 „
(o: 1 å 2 „
„
)
St. Hans
„
(IX b)
„
9
„
(o: 1 å 2 „
„
)
Blegdams
„
(IX c)
„
18 „
(o: 1 å 2 „
„
)
Ved at forfølge Forholdet ned i de enkelte Roder finder man altsaa, at Mod
sætningen mellem den indre og ydre By med Hensyn til Dødeligheden af Diphtheri i
Alderen 1—14Aar ikke er at forstaa saaledes, at Overdødeligheden er ganske jævnt fordelt
over alle Roder i den indre By, saalidt som at Underdødeligheden er jævnt fordelt over
dem i den ydre By. Saavel indenfor som udenfor den gamle Voldlinie findes et forholds
vis mindre Antal Roder, i hvilke der findes Antydninger til lige det modsatte Forhold.
Virkningen heraf kompenseres dog fuldstændigt derved, at de fleste Roder i den indre
By have Overdødelighed, de fleste i den ydre By Underdødelighed. Og er denne
Over- og Underdødelighed end i et vist Antal Roder ikke stor, bliver den dog ved
at summeres op af Betydning for det endelige Resultat for hver af de to større
By
deles
Vedkommende. Hertil kommer nu, at der spredt mellem disse Roder træffes et
vist mindre Antal, der i den indre By frembyder en kendelig Overdødelighed, i den
ydre By en kendelig Underdødelighed, i hvilke altsaa Modsætningen mellem de to
Bydele afspejler sig stærkest.
At nu Aarsagen til denne Modsætning skulde være at søge i noget enkelt
misligt sanitært Forhold, turde være i højeste Grad usandsynligt. Nærmest maa den
vel antages at bero paa en Samvirken af en Mængde forskellige højst sammensatte
Momenter, hvis Indflydelse — baade hver for sig og i Forening — ikke kan ventes
udredet ad statistisk Vei paa Grundlag af det foreliggende Materiale. Befolkningens
Vilkaar, Livsstilling, Adgang til at udsættes for Smitte, Tilbøjelighed til at søge
Hospitalsbehandling, Beboelses- og Bebyggelsesforhold i de forskellige Dele af Staden,
Renlighedstilstanden, Afløbsforholdene, Grundens Beskaffenhed m m. kunne hver for
sig gøre Krav paa indgaaende Undersøgelser. Efter en foreløbig Behandling af Mate
rialet synes der at være særlig Anledning til at mistænke
Beboelsesforholdene.
For den
indre By’s Vedkommende have de fire slettest stillede Roder jo forlængst vakt Op
mærksomhed paa Grund af disses mislige Beskaffenhed. Forholdene i de to af dem —
Trinitatis Kirkes Rode (det saakaldte Brøndstrædekvarter) og Nikolaj Rode (Kvarteret
om Holmensgaderne) — have jo endog givet Anledning til det bekendte Forslag til
en Omdannelse af disse Bydele, der tænkes iværksat ved Anlæget af en bred og ny
Færdselsvej gennem hele dens Udstrækning. Fra et hygiejnisk Standpunkt turde der
være saa meget mere Anledning til at hilse Forslaget med Glæde, som det er utvivl
somt, at de bestaaende Forskrifter ikke give de sanitære Myndigheder fornøden
2