![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0154.jpg)
1 2
var i 1891 mindre (444) end det gennemsnitlige for de sidste 10 Aar (468). — I April
Maaned forekom en meget begrænset Ophobning af Tilfælde af akut Mavetarmkatarrh,
væsenlig karakteriseret ved stærke Brækninger, jævnlig ret betydelige Febertilfælde med
miliarialignende Eksantem men med et meget hurtigt og i alle Tilfælde gunstigt Forløb.
Sygdommen lignede i det hele mest en Forgiftning gennem Nydelsen af et Fødemiddel.
Tilfældene vare begrænsede til Dagene 11—15 April og det var væsenlig kun Be
boerne i en begrænset Del af Kristianshavn — Nord for store og lille Torvegade —
der bleve angrebne. Af 130 Tilfælde opstod 119 Nord og kun 11 Syd for disse Gader.
En anden Ejendommelighed var, at Sygdommen næsten udelukkende angreb ældre
Børn og voksne Personer (2 Børn under 1 Aar, 18 mellem 1 og 5, 28 mellem 5 og
15 Aar, 26 Mænd og 51 Kvinder mellem 15 og 65 og 5 Personer over 65 Aar).
Blandt den Befolkning, der henhører under Fattigvæsenets Forsorg, viste der sig intet
Tilfælde. Med Assistance af Sundhedspolitiet blev der af Kredslæge
Carøe
anstillet
omfattende Undersøgelser for muligvis at paavise Kilden til denne lille Epidemi,
uden at dette dog lykkedes. I samme Del af Byen (Yoldgade) optraadte i Juli Maaned
et saa voldsomt Tilfælde af akut Kolerine hos en voksen Mand, at den behandlende
Læge maatte stille den foreløbige Diagnose Kolera. Den Syge blev straks isoleret paa
Hospitalet, hvor han kort efter døde. Obduktionen viste en akut Infektionssygdom i
første Stadium; i Tarmindholdet fandtes enorme Masser af Bacterium coli commune, men
hverken Spiriller eller Kommabaciller (Kredslæge Dr.
Nielsen).
Det blev oplyst, at
Patienten tidligere havde havt stærke Anfald af Kolerine.
Tyfoid Feber
(Febris typhoidea, Typhus abdominalis). A f denne Sygdom ■
anmeldtes der i 1891 det mindste Antal Tilfælde, der nogensinde er forekommet siden
1876, da tyfoid Feber atter blev opført særskilt og ikke slaaet sammen med gastrisk
Feber etc. I de sidste 10 Aar anmeldtes der aarlig i Gennemsnit 509 Tilfælde, men i
1891 kun 281. A f Dødsfald iiidtraadte i samme Periode 39.5 om Aaret, i 1891 kun 26.
Selv om Sammenligningen kun anstilles for de 7 sidste Aar 1885—91, i hvilke alene
tyfoid Febers Anmeldelse er obligatorisk, medens gastrisk og kontinuerende Feber sjelden
eller aldrig bliver anmeldt, ere Tallene dog 508 Tilfælde gennemsnitlig om Aaret mod
281, og 34 Dødsfald mod 26. Denne overmaade lave Sygelighed og Dødelighed skyldes
vel tildels meteorologiske Forhold, den fugtige og kølige Sommer i 1891. Iøvrigt skal
det bemærkes, at den relative Dødelighed (i Forhold til Sygeligheden) har været endel
højere i 1891 (9.3 °/0) end i de foregaaende Aar, da den varierede mellem 4.5 % i 1885
og 8.1 °/0 i 1890, og gennemsnitlig for Aarene 1885—90 var 6.6 °/0. Dette svarer imidlertid
til den gamle Erfaring, at den tyfoide Febers Dødelighed formindskes med den større
Udbredelse, og er størst udenfor de egenlige Epidemier. Under den sidste Epidemi i
1889 da der anmeldtes 904 Tilfælde med 55 Dødsfald, var Dødeligheden netop 6.1 %.
De meteorologiske Forhold i Aaret 1891 findes meddelte for de enkelte Maa
neder og Aaret i sin Helhed i efterfølgende Tabel, der som sædvanlig skyldes velvillig
Imødekommenhed fra Forstanderen for det meteorologiske Institut.
Januar
havde skiftende østlige og vestlige Vinde med meget lav Middelvarme
og temmelig megen Nedbør.
Februar
havde med overvejende vestlige Vinde omtrent
normal Varme og ringe Nedslag.
Marts
fik omtrent normal Varme, vestlige Vinde og
rigelig Nedbør,
April
var temmelig kold med østlige til nordlige Vinde og ringe
Nedbør.
Maj
havde med variable Vinde normal Varme og meget rigelig Nedbør.
Juni
blev med variable Vinde temmelig kølig og fugtig.
Juli
havde sydlige til vest
lige Vinde, temmelig mildt og regnfuldt Vejr.
August
hk med vestlige til sydlige
Vinde temmelig lav Middelvarme og overordenlig megen Regn.
September
blev med
vestlige til sydlige Vinde temmelig mild og tør.
October
var meget mild med sydlige