182 / 521
18
Byens Grund, men kun optager Patienter fra Amtet, indtraf 52 Dødsfald (mod 68 i
1890, 35 i 1889) deriblandt mange af Diphtheritis og Croup.
Paa de kommunale Fattigstiftelser døde 319 Individer, deraf 255 paa Almindelig
Hospital, 3 paa Nikolaj og Frelserens Arbejdshuse og 61 paa St. Johannes Arbejds-
og Børneoptagelsesanstalt.
A f
medikolegale Dødsattester,
der ifølge Ligsynsloven skulle udstedes ved Selv
mord, Dødsfald ved ulykkelig Hændelse, samt over Personer, der findes døde, er i
1891 indkommet 224 (202 i 1890, 215 i 89, 193 i 88 og 185 i 87). A f saadanne Atte
ster udstedtes 100 i Anledning af
Selvmord;
ifølge Mortalitetstabellen forekom der
imidlertid 102 Selvmord, og almindelig Attest er saaledes to Gange benyttet. A f Selv
morderne omkom 8 ved Drukning (3 Mænd 5 Kvinder), 73 ved Hængning (59 og 14),
8 ved Skudsaar (8 og 0), 1 ved Snitsaar (1 og 0), 5 ved Gift (2 og 3) og 5 ved Ned
styrtning og andre Aflivelsesmaader (2 og 3), ialt 75 Mænd og 27 Kvinder. 2 Individer
omkom ved
Drab
, et spædt Barn og en Mand mellem 45 og 55 Aar gammel. Ved
ulykkelig Hændelse
omkom 128 Personer, 92 Mænd og 36 Kvinder, men medikolegal
Attest udstedtes kun over 87, idet 41 Personer maa være døde kortere eller længere
Tid efter Hændelsen af dennes indirekte Følger. 43 medikolegale Attester udstedtes
endelig over Personer, der fandtes døde, og heraf ikke mindre end 11 over Personer,
der vare vitterlige
Drankere
eller af andre Grunde vidstes at være
døde under Paa-
virkning af Spiritus,
et Forhold, der sandsynligvis gælder om et betydeligt større
Antal end det anførte.
A f de i 1891 anmeldte 288
Dødfødsler
vare 140 fuldbaarne Fostre (115 ægte
og 25 uægte fødte), 148 ufuldbaarne Fostre (109 ægte og 39 uægte fødte); af de fuld
baarne Fostre vare 90 af Mandkøn, 50 af Kvindekøn, af de ufuldbaarne 70 af Mandkøn,
78 af Kvindekøn. A f nedenstaaende Tabel ses, at der i de sidste 4 Aar, som det i
Regelen er Tilfældet, er forefaldet noget flere Dødfødsler ialt af Mandkøn end af
Kvindekøn, men at der er ret betydelig Variation fra Aar til Aar, naar der skelnes
imellem fuldbaarne og ufuldbaarne Fostre efter Køn; medens der altid er, undertiden
endog betydelig, Overvægt af Mandkøn blandt de fuldbaarne Fostre, er der derimod
Dødfødsler
a f 100 a f 100 fuldbaarne a f 100 ufuldb
M. K.
M.
K.
M.
lv.
1888 54 46
59
41
49
51
1889 52 48
51
49
54
46
1890 53 47
57
43
49
51
1891 55 45
64
36
47
53
blandt de ufuldbaarne Fostre, paa et enkelt Aar nær, Overvægt af Kvindekøn. A f
Dødfødslerne skete 224 i og 64 udenfor Ægteskab, c. 78% mod 22 %, imod o. 80 % og
20 % af levendefødte Børn, som allerede ovenfor bemærket. Ogsaa her viser sig en
ret betydelig Forskel, eftersom Fostrene ere fuldbaarne eller ikke. A f fuldbaarne Fostre
vare 82 % ægte mod 18 % uægte fødte, men af ufuldbaarne vare kun 74 % ægte mod
26% uægte, et Forhold der finder sin naturlige Forklaring i den Omstændighed, at
ugifte svangre Fruentimmer, ganske bortset fra den jævnlig forekommende Tendens til
at afkorte Svangerskabet, have mindre god Udsigt til normalt forløbende Svanger
skab end gifte Kvinder. A f Fostrene vare 110 mere eller mindre macererede ved
Fødselen; 203 kom til Verden ved Naturens egen Hjælp (111 af Mandkøn, 92 af
Kvindekøn), 26 maatte hjælpes frem ved Tang eller andre Instrumenter (13 og 13),
27 (19 og 8) ved Vending hyppigst med paafølgende Fremtrækning og 32 (17 og 15)
ved Fremtrækning alene; af de 85 kunstigt fremhjulpne Fostre vare ialt 49 af Mand
køn, 36 af Kvindekøn. Ifølge Jordemødrenes (sjældnere Lægernes) Attester forekom