339 / 521
4
Indenfor Stadens enkelte Kvarterer viste den epidemiske Sygelighed en ret
vekslende Udbredelse, som det fremgaar af følgende Oversigt, i hvilken ligeledes
Tallene for Dødeligheden af epidemiske Sygdomme findes optaget.
I II III
ri
IV Y VI YII VIII IX X X I X II
A f 1000 Beboere
CO __IO
aqq
Bys
Del
"o
"3
EB
S
u
EB
u
a
S
1
3
S Q
a
o VJ
c«
OS
h
rCl
vare:
C
l
)
o
a £
Gramle
yngre
aa
a
(5
S
*4 S
.®■+3
zn
dn coo
_^.t>
W.
Christi;
havn
r>M
2
O
>
rf>
cn
S
cS
bf)
0
)
S
®
tz;
cé
boc£
&
S
O)
COO
;>
S y g e .............................
95 97 132 114 117 145 99 153 103 107 105 110
D ø d e .............................
3.5 4.2
2.8
3.8 4.8
7.o 2.9
0.6
6.7 7.4 6.4 6.4
(I foranstaaende Oversigt over Sygeligheden ere Influenzatilfældene, hvis For
deling paa Byens Kvarterer ikke opgives af Lægerne, ikke medregnede).
For hele Staden bliver Dødeligheden af epidemiske Sygdomme (Influenza ikke
medregnet) 1796, o : 5.4 paa 1000 Beboere, Dødeligheden af alle Dødsaarsager tilsammen
o: 6163, 18.4 paa 1000; fradrages udenbys Personer, der ere døde paa Stadens Hospitaler
(107) bliver Dødelighedskvotienten 18 p. m., o : lavere end noget tidligere Aar, om
hvilket Oplysning foreligger.
I efterfølgende Tab. 5 gives en samlet Oversigt over de i Aarets Løb anmeldte
Tilfælde af epidemiske Sygdomme fordelte efter Byens hygiejniske Kvarterer (med
Hensyn til hvis Beliggenhed og Udstrækning vedføjede Kort samt Noten til Tab. 6
giver fornøden Oplysning). Tab. 1—4 indeholde Oversigter over de i Aarets Løb
indtrufne Dødsfalds Fordeling paa Aldersklasser, Maaneder, Bydele m. m., og Tab. 6.
viser de enkelte Kvarterers Dødelighed i Forhold til Folkemængde og dennes For
deling paa Aldersklasser. — I Tab. 6 saavel som i andre Opgørelser, i hvilke Folke
tallet for enkelte Aldersklasser er benyttet, er det Resultatet af Folketællingen
d. 1. Febr. 1895, der er lagt til Grund. (Kun ved Beregning af Aarets summariske
Dødelighedskvotient og de enkelte Sygdommes Sygelighedskvotient er den til 1. Juli
1895 kalkulerede Middelbefolkning for Aaret benyttet).
Angaaende de enkelte epidemiske Sygdommes Optræden i Aarets Løb bemærkes
ud over det i Tabellerne oplyste følgende:
Kopper
(Yariolæ) viste sig ikke i Aarets Løb.
A f
Blodgang
(Dysenteria) anmeldtes i August 3 Tilfælde fra Skib. Alle
3 Patienter indlagdes i Øresundshospitalet, den ene af dem døde; blandt Stadens
Befolkning forekom ikke noget Tilfælde.
Kolera
(Cholera asiatica) og
Plettyfus
(Typhus exanthematicus) optraadte ikke.
A f
tyfoid Feber
(Febris typhoidea) anmeldtes et betydelig større Antal Til
fælde end det foregaaende Aar, ialt 623, svarende til 1-8
°l
oo af Befolkningen, der døde
56, svarende til 9.0% af de angrebne. For de sidste 10 Aar stiller Forholdet med
Hensyn til den relative Sygelighed og Dødelighed af tyfoid Feber — alle udenbys
bosatte medregnede — sig saaledes:
1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893 1894 1895.
Syge
af Fb. typh.
°/oo af Befolkn.
1.9 1.6 1.7
2.9 1.0
0.9
0.8
0.8
1.1
1.8
Døde
af Fb. typh.
°/o af Syge
6.9 6.3 7.3
6.1 8.2
9.3
8.4
9.8
6.0
9.0