SundhedtilstandenKøbenhavn

. Sygdommen optraadte med clet mindste Antal Tilfælde i Marts (7), det største

Antal i Juni (196), havde igen et mindre Maksimum i Oktober, men var iøvrigt

nogenlunde fordelt over hele Aaret; naar undtages en noget hyppigere Forekomst i

St. Annæ Vester Kvarter, hvorfra ialt anmeldtes 111 Tilfælde svarende til 3.6 °/00 af

Befolkningen, vare Tilfældene iøvrigt jævnt spredte over alle Byens Kvarterer (Tab. 5) •

12 Tilfælde anmeldtes fra Skibe paa Reden og i Havnen.

A f

epidemisk Hjerne-Rygmarvsbetændelse

(Meningitis cerebro-spinalis epidemica)

forekom 16 sporadiske Tilfælde.

For

Ondartet Halssyge

(Diphtheritis) og

Strubehoste

(Croup) var den ogsaa

andensteds paaviste Nedgang i Sygdommens Udbredelse her i Staden iøjnefaldende,

Sygelighedskvotienten mindre end i noget foregaaende Aar siden 1885 og ligeledes

Epidemiens Intensitet stærkt aftagen. Fra hele Staden anmeldtes i 1895 1710 Tilfælde

af Difteri og 195 af Krup med henholdsvis 81 og 33 Dødsfald; 642 (636+6) Tilfælde

med (4 + 0) Dødsfald forekom hos Personer over 15 Aar; 1026 Tilfælde behandledes

paa Byens Epidemihospitaler, 17 Tilfælde paa Militærhospitaler; fra Havnen og Reden

meldtes 10 Tilfælde. Nedgangen i Antallet af anmeldte Tilfælde fortsattes jævnt i Aarets

Løb fra 270 i Januar til 110 i August; derefter steg Antallet atter noget mod Aarets

Slutning (155 i December). Ogsaa Dødelighedskvotienten viser sig som anført lav,

lavere end noget Aar i det nærmest foregaaende Decennium. (Kun 1 Dødsfald falder

paa Udenbys hjemmehørende — se Anm. Side 9).

1885 1886 1887 1888 1889 1890 1891 1892 1893 1894 1895

Syge

at Dift.&Croup

°/oo af Befolkn.

3.5

6.3

8.3

9.8 11.2 14.1 12.8 11.2

9.6 10.1 5.7

Døde

D. & C.

% af Syge

16.4 15.6 14.5 11.5 11.5 11.3 12.7 11.5

10.3

9.6 6.0

Skarlagensfeber

(Scarlatina), der i 1893—94 havde en epidemisk Udbredelse

med Kulmination i Januar 1894 (912 Tilf.) anmeldtes i 1895 kun med ialt 1843 Til

fælde; i Januar 229 Tilfælde, derefter jævn Nedgang i Antallet indtil August, 99 Tilfælde;

mod Aarets Slutning mellem 110 og 120 Tilfælde maanedlig; af de anmeldte vare 370

over 15 Aar. A f Skarlagensfeber døde 70 Personer. Sygelighedskvotienten bliver

herefter 5.5 %o med en Dødelighed af kun 3.8% ; af Angrebne over 15 Aar døde 9, o : 2.4%.

A f

Mæslinger

(Morbilli) anmeldtes i Aarets Løb kun 2273 Tilfælde, altsaa

betydelig færre end i 1894. Medens der i Januar anmeldtes 732, tog Tilfældenes

Antal hurtig af; i Aarets første Kvartal noteredes ialt 1568 Tilfælde, i andet Kvartal

616, i tredje Kvartal 78 og fjerde Kvartal ialt 11 Tilfælde. Epidemien fra 1894 var

altsaa hermed ophørt efter nogenlunde ligeligt at have hjemsøgt alle Byens Dele.

Ialt var Dødeligheden kun ringe, 2.2%, (i Byens centrale Dele, indenfor Voldlinien

0.8% udenfor Voldlinien 2.9%); i 1894, da Epidemien kulminerede, var Dødeligheden

2.8%, og Epidemien maa saaledes i det hele siges at have været usædvanlig mild.

La Grippe

(Influenza), der i Aarets to første Maaneder ikke forekom videre

hyppigt, anmeldtes i Marts Maaned pludselig med et saa betydeligt Antal Tilfælde, at

kun Eksplosionerne i December 1889 og December 1891 have større Maanedstal af

sygemeldte; der anmeldtes i Marts ialt 9413 Tilfælde, men Epidemien tog hurtigt af

og maa allerede medio April betragtes som afsluttet. Først hen mod Aarets Slutning

voksede Antallet af anmeldte atter noget. I hele Aarets Løb anmeldtes 13563 Tilfælde

med 131 Dødsfald svarende til en relativ Dødelighed af næppe 1 pCt. Som sædvanlig

leverede Aldersklasserne over 15 Aar absolut og relativt det største Antal angrebne;

Dødelighedskvotienten var for samtlige Aldersklasser mellem 1 og 65 Aar næppe 0.5 %

for Aldersklasserne over 65 Aar derimod mellem 9 og 10%.