77 / 521
10
De veneriske Sygdomme
(Morbi venerei), dertil regnet Gonorrhoe, Ulcus venereum,
Syphilis acquisita (e co'itu impuro og insons)* og congenita, liave i 1889 været betydelig
sjældnere end i 1888. Der synes saaledes at være begyndt en Nedgang i det samlede
Antal siden 1887 ; i de sidste 13 Aar siden 1870, i hvilket Aar der forekom 5693 Til
fælde, har Forholdet været det, at det samlede Antal steg hvert Aar med fra
100 til henved 1000 Tilfælde indtil 1886, da der anmeldtes 9425 Tilfælde. Tilvæxten
i de paagjældende 11 Aar, var da næsten 40 °/0. Aaret 1887 (med 7716 Tilfælde) viste
allerede en Nedgang af 18 °/0, og i 1889 var det samlede Antal kun 6471 altsaa en
Formindskelse af 31 % i kun 3 Aar. Undersøges de enkelte Sygdomme, viser det sig,
at Nedgangen skyldes Gonorrhoeen og Syphilis e co'it. imp., som havde henholdsvis
705 og 310 Tilfælde færre i 89 end i 88, Ulcus venereum derimod har nogen Forøgelse,
nemlig fra 727 i 88 til 956 Tilfælde i 89. Ogsaa i S. congenita er der en ringe
Forøgelse af Tilfældene, mens S. insons, der ej er medregnet i de ovenanførte samlede
Antal, er temmelig uforandret i Forekomst. At denne Nedgang i Tallene virkelig-
betyder en Formindskelse af Sygdommenes Hyppighed i de senere Aar, bekræftes
yderligere derved, at ogsaa Hospitalsindlæggelserne for disse Sygdomme ere bl evne
sjældnere, fra 2770 i 1888 ere de aftagne til 2303 i 1889; navnlig er Gonorrhoe gaaet
ned fra et Antal af 2400 i 88 til 1814 i 89, Syphilis acquisita imp. fra 482 til 330,
Syphilis cong. fra 43 til 33, Ulcus venereum og Syphilis insons have derimod nogle
flere Indlæggelser i 89 end i 88, 115 mod 94 og 11 mod 8.
A f
Fnat
(Scabies) anmeldtes der 959 Tilfælde, henved 200 flere end i 88 og
100 flere end det gjennemsnitlige Tal for Aarrække, 1877—88. Denne parasitære
Sygdom, hvis Forekomst hænger inderlig sammen med Befolkningens manglende Sands
for Benlighed og Hudpleje, har i det nævnte Tidsrum vist en jævnt voxende Tilvæxt
indtil 1884 (fra 338 til 1288 Tilfælde). Med 1885 tog Anmeldelserne atter af indtil
1888 (766 Tilfælde), Efter Alder vare Tilfældene i 1889 fordelte med 39 % Børnunder,
61 °/0voxne Personer over 15 Aars Alderen, medens Fordelingen i 1888 var kun 35%
Børn mod 65% Voxne.
Der blev anmeldt 500 Tilfælde af
Drankergalskab
(Delirium tremens) i 1889,
det højeste Tal siden 1876. Der indtraadte ifølge Dødsattesterne 39 Dødsfald af denne
Forgiftning, men desuden 26 af Brændevinssygdom (Alkoholismus chronicus) og endelig
omkom 13 Personer pludselig af Drik eller bleve fundne døde under Omstændigheder,
der maatte tydes derhen Ialt 78 Dødsfald, der skyldes Alkoholisme et Tab, der dog
langtfra ikke giver noget Udtryk for den deraf i Virkeligheden foranledigede Dødelighed.
A f disse 78 afdøde Personer vare selvfølgelig de allerfleste af Mandkjøn nemlig 66,
men 12 o: 15 % af Kvindekjøn; i 1888 var der ialt 83 Dødsfald af disse Sygdomme,
men deraf var dog kun 8 % af Kvindekjøn. Denne stærke Tilvæxt for Kvindekjønnet
i 1889 skyldes dog vistnok kun en Tilfældighed.
Tabellerne 3 og 4 give en Fremstilling af den Sygelighed, der i 1889 har
hersket i den Del af Fattigbefolkningen, der har været under det offentlige Fattig
væsens Forsorg delvist eller fuldstændigt. Det synes heraf at fremgaa, at denne Del
af Befolkningen ikke i nogen særlig Grad har lidt under den betydelig Udbredelse af de
i det foregaaende særskilt omtalte Sygdomme. Der er ialt kun anmeldt 4036 Tilfælde
af egenlig epidemiske Sygdomme mod 3035 i 1888, et Aar der havde en usædvanlig
ringe epidemisk Sygelighed, og mod 4816 i 1887, der havde betydelig mindre Sygelighed
i ethvert Fald end 1889. Dette er beregnet efter Kommunelægernes Aarsberetninger
over Sygeligheden i deres Distrikter og ikke efter de ugenlige Sygelister, paa hvilket
Anmeldelserne fra Fattigpraxis kun af ganske faa holdes ude fra den almindelige
private Praxis. Ifølge disse Aarsberetninger er der en ret betydelig Nedgang i An-