72 / 521
1 5KoK
n i 1
fe Kvartal af 1885
naaedes et
foreløbigt Maximum
(444 Tilfælde
mod 585 i hele 1884); Tilfældene tog derpaa af gjennem Resten af 1885, Antallet
oi°o J l f t®mme] 1§' uforandret 1 1886> toS atter ret betydeligt af til et første Minimum
212 Tilfælde i første Halvaar af 1887. Efter en Stigning i Aarets tredie Kvartal
naaede Epidemien sit
andet Maximum
i
fjerde Kvartal af 1887
(777 Tilfælde) oo- i
førsteKvartal af 1888
(791 Tilfælde). Under Svingninger sank Antallet derpaa ret
betydelig, indtil Sygdommen i 1889 fik sit mest udtalte Minimum: 148 Tilfælde i
andet Kvartal. Herefter er der atter begyndt en Stigning indtil Aarets Udgang.
Det vil af denne Fremstilling ses, at de to Maxima begge ere faldne i første
og fjerde Kvartal, medens begge Minima ere faldne paa andet Kvartal. Ogsaa i
Epidemierne 1879 82, samt 1875—76 findes gjennemsnitlig de fleste Tilfælde anmeldte
i føiste og fjerde Kvartal, de færreste i andet og tredie tilsammen, ligeledes lier af
den Grund at begge Epidemiers Maximum falder i første og fjerde Kvartaler uden
at disse for hvert enkelt Aar fremvise det største Antal anmeldte Tilfælde. Deler
man disse to Epidemier hver i to Halvdele, med Aarene 74 og 75 paa den ene, 76 og
77 paa den anden Side, og for Epidemien 79—82 med Aarene 78, 79 og 80 paa den
ene, 81, 82 og 83paa den anden Side, vil man finde at de fleste Tilfælde ere ind
trufne i Epidemiens første Halvdel, saaledes for Epidemien 75—76: 52.8% af Tilfældene
i første mod 47.2 % i sidste Halvdel, for Epidemien 1879—82 endog 54.o % i første
46.0 % i sidste Halvdel. Behandles de 6 Aar 1884—89 paa samme Maade, faar man
derimod 42.2 % af Tilfældene anmeldte i 1884-86 mod 57.8 % i 1887—89, et Forhold,
der, hvis den i de to foregaaende Epidemier fundne Fordeling har mere almindelig
Betydning, maaske ogsaa kunde tyde paa, at den nuværende Skarlagensfeberepidemi
endnu ikke stunder mod Enden.
I 1889 fordelte de anmeldte Tilfælde af Skarlagensfeber sig temmelig i Forhold
til Kvarterernes Folkemængde; kun femte Kvarter, St. Annæ Vester, havde et Antal,
der var betydelig højere end det, som kan beregnes som Gjennemsnit for de 5 epide
miske Aar 1885 89, nemlig 180 mod 152. I 1888 derimod, der havde det højeste
Antal Tilfælde af de fem epidemiske Aar, havde de 6 Kvarterer udenfor den gamle
Voldlinie, samt Christianshavn den aldeles overvejende Mængde af de anmeldte Til
fælde. I 1887 var egenlig kun Vesterbro særlig stærkt hjemsøgt med 481 Tilfælde
mod 295 som Gjennemsnit for Femaaret, i 1886 Gammelholm og St. Annæ Øster
Kvarter, og i 1885 var det væsenlig Gamle Bys ældre og yngre Del (første og andet
Kvarter) samt Christianshavn, der blev stærkt hjemsøgte, altsaa lige i Epidemiens
Begyndelse, henholdsvis 163, 129 og 145 Tilfælde mod 92, 117 og 107 som Gjennem
snit for Femaaret.
I 1889 indtraf der kun 56 Dødsfald af Skarlagensfeber, endel færre end
Gjennemsnitstallet for Perioden 1885—89, som er 84; sætter man Dødeligheden i For
hold til Antallet af anmeldte Sygdomstilfælde, faas for hele Perioden 5.6 Døde af 100
Syge, og for 1889 4.9, Tal, der ere betydelig lavere end de, der kunne beregnes for de
tidligere epidemiske Perioder. I 1865—66 var Dødeligheden saaledes 12.8 %, i 1869—
71 10.5 %, i 1875—76 og i 1879—82 8.2 % af den anmeldte Sygelighed. Der synes
saaledes at gjøre sig en Aftagen af Dødeligheden gjældende gjennem de sidste 25 Aar,
og Differencen fra 12.8 til 8.2 er maaske betydelig nok til ikke ganske at forsvinde
ved den Omstændighed, at det mindre fuldstamdige Anmeldelsessystem i Tidsrummets
Begyndelse i og for sig maa betinge en større Kvotient. Forskjellen i Dødeligheden
mellem de epidemiske og de ikke epidemiske Aar er ikke meget stor, 8.5 % under
Epidemi mod næsten 8 % udenfor Epidemi, naar hele Tidsrummet af 25 Aar tages
under et. Men ogsaa for de ikke epidemiske Aars Vedkommende viser det sig,
at Dødeligheden pr. 100 Sygdomstilfælde er betydelig større i det omhandlede