70 / 521
iiaret 1889 udmærkede sig ved en overordenlig
stor epidemisk Sygelighed.
Siden 1879 har kun et enkelt Aar frembudt en større relativ Sygelighed, og det
samlede Antal Tilfælde, der ere anmeldte af Lægerne, er i 1889 naaet op til 58376
et Tal der, som nedenstaaende Tabel viser, er næsten 30 °/0 større end det gennem
snitlige aarlige Tal for hele 1.2 Aars Perioden: 41386, og næsten 20 % større end det
højeste Tal for noget enkelt Aar, nemlig 47238 i 1879.
Aarets store Sygeligehed skyldes væsenligst den betydelige Epidemi af
Influenza
i Aarets sidste Maaned. Men ogsaa
Cholerine
og
typlioid Feber
have begge havt stor
Udbredelse særligt ved Aarets Midte, og endelig er der af
Diphtheritis
anmeldt et
overordenligt stort Antal Tilfælde, det største i de sidste 27 Aar.
G jennem snit a f
1879
højeste
Antal
epid. Tilf.
p. m.
1885
laveste
Antal
epid. Tilf.
p. m.
1889
Aarene ...........................
3 Aar
1877-1879
3 Aar
1880-1882
3 Aar
1883-1885
3 Aar
1886-1888
12
,\ar
1877-1888
Alle anmeldte Sygdoms
tilfælde ..........................
44309 50942 51556 .54889 50424 55144 47499 66336
Anmeldte Tilfælde af
epidemiske Sygdomme 37030 41979 41094 45439 41386 47238 36775 58376
Paa 1000 Beboerefaldt af
epidemiske Sygdomme
164
169
148
153
159
203
129
189
Antages Folkemængden i Henhold til Tællingen i 1890 ved Midten af 1889
at have været 308,600, indtraf der 189 Tilfælde af epidemiske Sygdomme for hvert
1000 Indbyggere, altsaa betydelig liere end Gjennemsnitstallet for 1877—88: 159, men
dog en Del færre end for det mest hjemsøgte Aar af Perioden 1877—88: nemlig 203
i 1879. Derimod har Dødeligheden ikke været særdeles stor; naar de Byen uved
kommende Personer, der navnlig fra omliggende Kommuner direkte indlægges paa
Hospitalerne, holdes ude af Beregning, har Dødeligheden endog været noget mindre
end i de nærmest foregaaende Aar.,
Tabel 6 giver en samlet Oversigt over de i Aarets Løb anmeldte Tilfælde af
epidemiske Sygdomme, fordelte efter Alder og Kjøn, efter deres Optræden i de enkelte
Kvarterer. Tab. 2 og 5 A og B give lignende Oversigter over Dødsfaldene, medens
Tab. 7 viser Dødelighedens Forhold i de enkelte Kvarterer sammenlignet med den
levende Befolknings Fordeling efter Aldersklasser. Enkelte Sygdomme, der have havt
større Betydning, ville nærmere blive omtalt i det følgende, medens der iøvrigt henvises
til de angivne Tabeller.
Skjøndt
Skarlagensfeberen
(Scarlatina) viser en kjendelig Nedgang i Tilfældenes
Antal i Modsætning til de nærmest foregaaende Aar, er den dog endnu i 1889 fore
kommet med saa stor Hyppighed, at man næppe er berettiget til at antage, at Enden