SundhedtilstandenKøbenhavn

paa den store Epidemi, der nu liar varet i 5 Aar, er nær forestaaende. Undersøger man,

hvorledes Tilfældene i 1889 have været fordelte paa Aarets Maaneder, viser det sig da

ogsaa, at Sygdommen vel har været i Aftagende fra Januar (97 Tilfælde) til Maj (37),

men derpaa atter har bredt sig stærkt til Aarets Udgang — i December anmeldtes

186 Tilfælde. 1 1890 er Skarlagensfeberen ganske vist atter taget noget af — i Januar 165,

Februar 129, Marts 171 og April 95 Tilfælde; men Formindskelsen er ikke nær saa

stor som i første Halvdel af 1889, i hvilken der ialt kun anmeldtes 390 Tilfælde,

medens der til Midten af Maj 1890 allerede var anmeldt henved 600 Tilfælde. I 1889

var det gjennemsnitlige Antal af anmeldte Tilfælde om Maaneden endnu 96, medens

dette Tal i 1884, da Sygdommen ikke herskede epidemisk kun var 49, saaledes som

berørt i Aarsberetningen for 1888.

I de sidste 27 Aar, siden 1863, er Skarlagensfeberen optraadt som Epidemi,

eller har i hvert Fald udmærket sig ved større epidemisk Udbredelse 5 Gange, nemlig i

1865—66med tilsammen 3645 Tilfælde og 467 Dødsfald.

1869—71 -

—

4550

—

- 479

—

1875-76 -

—

1754

—

- 144

1879—82 -

—

5932

—

- 487

—

1885—89 -

—

7428

—

- 422

—

Bortses fra Aarene 1875—76, i hvilke den epidemiske Karakter ikke var meget

udtalt, fremgaar det af Aarstallene, at de fire betydelige Epidemier have faaet længere

Varighed, jo nærmere de ere komne Nutiden. Den første Epidemi varede kun 2 Aar

1865—66, den næste 1869—71 3 Aar, derpaa 1879—82 4 Aar og endelig begyndte i

1885 en Epidemi, der nu varer paa 6te Aar. Samtidig ere de epidemifrie Perioder ikke

bievne større, men have kun omfattet 2—3 Aar, nemlig 1867—68, 1872—74, 1877—78

og 1883—84. Man faar heraf det Indtryk, at Skarlagensfeberen er i Færd med at

skaffe sig mere Indgang og bedre Fodfæste end hidtil har været Tilfælde.

Undersøger man nærmere de anmeldte Tilfældes

Fordeling over Aaret 1889

finder man som ovenfor berørt, at fjerde Kvartal, Maanederne Oktober—December, har

det højeste Antal — 462 Tilfælde —, derefter kommer tredie Kvartal med 283, første

Kvartal med 242 og endelig andet Kvartal med 148 Tilfælde; de to sidste Kvartaler

i Aaret, have altsaa tilsammen et betydeligt større Antal Tilfælde end de to første:

745 mod 390. Det samme Forhold finder for den nuværende Epidemis Vedkommende

Sted i 1887 og 1885; i 1888 er Differencen derimod størst mellem første og fjerde paa

den ene, andet og tredie Kvartal paa den anden Side. Betragter man derimod Fem-

aars-Epidemien i sin Helhed, faar man et betydeligt højere gjennemsnitligt Antal Til

fælde for første og fjerde Kvartal end for andet og tredie. Skarlagensfeberen synes

altsaa i det hele at faa større Udbredelse i den kolde Del af Aaret, mindre i den

varmere. Det samme Resultat faar man ved at beregne det gjennemsnitlige Antal

Tilfælde, der for de 5 epidemiske Aar 1885—89 falde paa hver Maaned, reduceret til

30 Dage, nemlig i Januar 140, Februar 138, Marts 133, April 95, Maj 81, Juni 102,

Juli 114, August 87, September 114, Oktober 137, November 163 og December 165.

Der kan heraf dannes to Grupper, hver paa 6 Maaneder, den ene omfattende Maanederne

i første og fjerde Kvartal med gjennemsnitligt 146 Tilfælde om Maaneden, den anden

bestaaende af andet og tredie Kvartals Maaneder med kun 99 Tilfælde om Maaneden.

I første Gruppe have November og December et betydeligt højere Antal Tilfælde

(163—165) end de øvrige fireMaaneder (133—140), og i andenGruppe udmærke Maanederne

Juli og September sig ligeledes ved et større Antal (114) end de øvrige fire (81— 102).

Denne gjennemsnitlige Fordeling af Tilfælde for

hele

Tidsrummet hænger naturligvis

nøje sammen med Epidemiens hele Forløb. Dette var nemlig i store Træk saaledes,

at der efter en Periode af 2 Aar 1883—84 med mere sporadisk Forekomst af Syg

dommen, indtraadte en begyndende Stigning i Tilfældenes Antal i sidste Halvdel af