126 / 263
F E M T E N D E A F S N IT
117
163. U d sigt fra R aadh u staarn et over Vesterbros P assage med et af Forhusets H jørnetaarne og Tindem uren.
hjemme betyder noget nyt paa Havekunstens Om-
raade. I Stedet for vore offenlige Havers „landska
belige Stil“ med de lunefuldt svungne Gange, de
grønne Plæner med enkelte fritstaaende Træer,
Trægrupper eller Buskadser, hvis Løv fryder Øjet
lige fra det lysegrønne Foraar til Efteraarets Farve-
pragt, er der her streng Regelmæssighed i Anlæg
get Den brede Indkørselsvej til Raadhuset deler
Haven i to omtrent symmetriske Halvdele, der i
Øst og Vest begrænses af to snorlige, gennemgaa-
ende Gange langs Raadhusmuren og Havegitteret
ud mod Bule varden; paalangs og paatværs gen
nemskæres saa begge Anlæggene af andre snor
lige, buksbomindfattede Gange, der staar vinkelret
paa hinanden og løber sammen i Midten af hvert
Anlæg udenom de ovale Midtbede. I tidligere Have
anlæg: Indtrykket af det uregelmæssige og natur
lig ukunstlede;her:Indtrykket af streng Regelmæs
sighed, et sindrigt Spil af rette og krumme Linier.
I de ældre Anlæg skulde Beskueren modtage det
Indtryk, at Naturen udfoldede sig frit og tvangløst;
her mærker han, at Naturen er kommet under
Saksen. Indenfor disse snævre Rammer var det nu
Havekunstnerens Opgave at fremtrylle den størst
i64- Fra Fortovet 1 R aadh ushaven .
mulige Yppighed og Afveksling, thi her inde kan
Øjet ikke drage paa Langfart, her kan de store Linier og Luftperspektivens Virkninger ikke komme
Havekunstneren tilgode; her er alting Beskueren lige inde paa Livet. Det gjaldt derfor at give den