128 / 263
F E M T E N D E A F S N IT
u g
og hvide Bænke, hvor Duerne og de legende Børn
bringer Liv og Afveksling. Een dansk Digter vilde
utvivlsomt have befundet sig vel i Glæsels Raad-
hushave, I.P.Jacobsen; hanspaasamme Tid kunst
færdig tilstudsede og yppige Prosa svarer til Stilen
her. Og ogsaa Raadhusbygningen kan være godt
tjent med den Tilføjelse, den har faaet i denne
gammeldags sirlige Have, der, bag om den Have
stil, som har hersket her hjemme i mer end hun
drede Aar, har knyttet Forbindelsen med Renais-
sancens og Rokokoens Haver. Om en halv Snes
Aar eller saa vil dette være endnu tydeligere; da
vil nemlig Lindetræerne være forenede til en Række
Arkader, under hvis lysegrønne Buer man kan kigge
ind paa Blomsterbedene, Avnbøghækkene vil være
klippede, og de mørke stedsegrønne Takstræer
vil have faaet Pyramideform. Først da har Have
kunstneren opnaaet, hvad der var hans Hensigt.
Baade inde fra Haven og udenfor den savner
man imidlertid den Hegnsmur, som Nyrop havde
ønsket for begge Havens Smalsider. Inde fra Ha
ven tilsteder Gitteret mellem Murpillerne og de to
smukke, svære Hjørnepavilloner en Udsigt, der
ikke rigtig stemmer med Havens indelukkede Præg,
og udefra savner man til begge Sider de faste Mure,
der skulde have forlænget Bygningens Linier og givet For- og Bagsiden Fasthed og Bredde.
Man tør maaske udtale et fromt Ønske om, at Fremtiden vil gøre denne Mangel god. Ogsaa bag
Dragespringvandet vilde en fast Baggrund have været heldig. Dette Værk er, som Indskriften paa
det siger, tilvejebragt for Overskudet ved Raadhusudstillingen af dansk Kunst 1901, og skænket
Byen 1904. Th. Bindesbølls Kumme er bredt og kraftigt
formet, med djærve, om oldgræske mindende Orna
menter, og Joakim Skovgaards tre Drager, der spyr
Vandet ind mod Midten, fortæller Eventyret om Vand
hanen, der i Kunstnerens Fantasi blev til Drager. Naar
Springvandet alligevel ikke helt gør denVirkning, man
kunde have ventet af de to Kunstneres Samarbejde,
skyldes det flere forskellige Aarsager. Gennemførelsen
svarer saaledes ikke ganske til det morsomme, fanta
stiske og djærve Anlæg. Arbejdet er kun, hvad T y
skerne vilde kalde „Rohguss“ ; en gennemført Cisele
ring, navnlig af Dragerne, vilde sikkert have gjort godt.
De virker nu lidt tungt; Gennemarbejdelsen skulde
have gjort dem levende og anskuelige, man skulde
ret have følt f. Eks. Modsætningen i Stoffet mellem den
hornede Øglehud paa Ryggene og den fine, tynde Hud
paa Bugen eller de metalliske Hoveder, men det er nu
kun antydet. Der ligger som en Hinde over det hele
Værk, baade over Kummen og over Dragerne; Cise
leringen kunde have borttaget den; vi tror gærne, at
der under Hinden slumrer et fuldkomment Kunstværk.
Oprindelig havde Kunstnerne forøvrig tænkt sig Vær-
169. D ragespringvandet foran R aadh ushaven .