134 / 263
F E M T E N D E A F S N IT
125
i
?
t
174. D et store Taarn. Set fra B aghusets øverste Stokværk.
smukkeste Springvand i Køben
havn. Deteneste, der skulde kun
ne gøre Bj ørnespringvandet Ran
gen stridig, er H.E. Freunds Sva
negruppe i Kongens Have. Men
her erKompositionen —der jo for
øvrig ikke er Freunds egen —ikke
saa forstaaelig, naar der spørges
efter Tanken. Thi hvad har den
ne Dreng egenlig atgøre med Sva
nen? Hvorledeshar Dyret faaeten
Ring om Halsen? Hvorfor sprøj
ter det Vand ud af Næbbet? I
Raadhusgaarden kan derimod et
hvert Barn genkende sin Ven fra
Zoologisk Have, Bjørneungen,
der sidder paa Hug og med op
spilet Gab venter paa Brødet og
Nødderne. Her fanger den dog
efter Vandstraalerne, der fra Gra
nitkummens Rand sprøjter skraat
op og falder ned i Flaben. Børn
vil med Spænding iagttage, hvor
ledes Vandstraalerne, saa snart
den mindste Vind rører sig, for
fejler deres Maal og plasker ned
over Dyret; Voksne vil glæde sig
over Straalernes fint beregnede
Linievirkning, og over hvor godt
Topfiguren er komponeret som
fri, fra alle Sider synlig Figur.
Sandt nok, Freund viser sig i
Kongens Have som en finere Pla
stiker med større Sans for kom
bineret Linievirkning; Bjørneun
gens Krop er en Smule uformelig,
og den sirlige Pels minder mere
om gammel, ufuldkommen Kunst
end om Naturen; men Motivet er
i sig selv Guld værd. Hertil kom
mer saa de uovertræffelig djærvt
og simpelt behandlede to Granit
kummer og Fodstykket, Mønstre
paa Samvirkning mellem Form
og Stof.
Ovre ved de to Stentrapper,
der fører op til Raadhushallen,
vokser der fire Basilisker frem
af Granit-Vangerne.
I gamle, dybe Brønde
skal Basilisken bo.