136 / 263
F E M T E N D E A F S N IT
127
om mange af Solbænkenes Ho
veder og andreMasker rundt om
kring paa Bygningen. De skylder
deres Tilværelse tilden Omstæn
dighed, at den ledende Mester
her har villet markere et bestemt
Punkt, men nogen dybere Me
ning er der ikke i Anbringelsen.
Fremdeles er der Ornamenter,
som ikke blot skal byde Øjet Un
derholdning, men som ogsaa hø
rer nøje sammen med de Steder,
hvor de er anbragte. Herhen hø
rer Brolæggerjomfruen til hver
sin Side af Indgangen til Vej
og Kloakvæsenet, eller „Brolæg
ningsvæsenet“, som det tidligere
177. B a silisk fra M ellem bygn in gen s store T rap p evan ge.
kaldtes, endvidere Brevet med
Magistratens Segl, baaret af to Duer
og anbragt paa Granitoverliggeren
over den oprindelige Indgang til Bu
delejlighederne. Det er ikke blot et
godt Indfald, men Fremstillingen føj
er sig ogsaa smukt sammen med det
givne Rum over Døren. Det samme
gælder om Granitrelieffet med Hø
nen, der spreder Vingerne ud over
sine Kyllinger. Det fylder godt paa
sin Plads, og der er god Mening i Mo
tivet, thi oprindelig skulde Døren,
hvorover Relieffet er anbragt, føre
ind til Opklædningsdepotet; nu er
der jo Alderdomsforsørgelse bagved,
og Motivet har derved mistet noget
af dets Aktualitet. Heller ikke egner
Hønen og Kyllingerne sig fuldt ud
til Graniten. Derimod staar de to
store „Danske Hunde“, der er hug
get i Relief om de store Hjørnebuller
ved Forsidens Balustrade, aldeles
fortræffelig i den graa, stribede Gra
nit. Der er jo ogsaa god Mening i
disse to Hunde, bundne bag en Pa-
lissaderække, just paa denne Plads;
at det er Kommunehunde ser man
af Byvaabenet (med Aarstallet 1900)
ved deres Haler. Det bedste er dog
gemt tilsidst:
S m e d e j
ærnsdjævelen,
der danner Gitter for Vinduet henne
ved Klokketaarnet og ved Trappe-
f
*
i
178. Duetaarnet set fra Gaardens første Stokværk.