141 / 263
132
KØBENHAVNS RAADHUS
192. R aadh ustaarnet set fra H jørnet af Islands B r y g g e og N ja lsgad e. F o to gra fi fra 1906.
1 T f
Dengang Vandløbet fra Peblingesøen
/ V
V
1
• flød fredeligt ud i den flade Kallebod-
strand —hvor nu Raadhuset ligger-, beherskedes Sta
dens Silhuet først af Roskildebispernes Borg, dernæst
af København Slots Murmasser og af Frue Kirkes
himmelknejsende Spir. Københavns Slot blev til Ene
vældens Kristiansborg, og da Frue Kirkes Spir var
faldet, blev det nye Kristiansborg saa at sige Stadens
Hersker. Nu kunde man nok, med Hentydning til det
monumentale Tyngdepunkt, kalde Byen for „Kon
gens København“ . Da Kristiansborg var brændt, sang
man, ganske vist paa Trods i den forbudte Kamp
sang om den revnede Grundlov, om „Folkets Kø
benhavn“ , men det var jo kun et Fremtidshaab, et
Savn; Ruinen laa i Hovedstadens Hjærte som et Sym
bol paa Striden mellem Folkemagt og Regering, men
noget folkeligt Symbol havde man ikke at pege paa.
Saa fuldførtes Marmorkirken ude i Byens fine Ende,
og en Tidlang kunde man ironisk apostrofere Staden
som „Byen under Tietgens Kuppel“ , thi denne Byg
ning, en pompøs Ligtale over en hedengangen Kunst,
beherskede ganske vist Københavns Silhuet. Men da
Raadhustaarnet i Halvfemserne svang sig i Vejret, fik
Folkets København sit rette Symbol, og Rigshoved
staden sin Hersker.
I93‘
R a a d h u sta a rn e t set fra V e s t
(fra S ø e n i T iv o li).