143 / 263
134
KØBENHAVNS RAADHUS
196. R aadh ustaarnet set fra Læ derstræ de.
dengang havde tænkt sig en noget rigere Inddeling.
I Stedet for Aflastningsbuen er der nemlig her an
givet en blind Gavl, og under hver af Gluggerne er
der antydet et omløbende Baand. Men Kunstne
ren har sluttelig forkastet denne forholdsvise Ve l
stand, og valgt Armoden, og Taarnfladerne har da
faaet dette uforlignelige Præg af Ensomhed, ja af
Tungsind, som ellers er fremmed for Raadhusbyg-
ningen. De brydes ellers kun af Bomhullernes mørke
Rækker og af de galvaniserede Kroge til Anbrin
gelse af udvendige Stilladser. Man ser ogsaa fra
Standpunktet i Øst klart Taarnets fint buede Side
linier, idet Murfladerne har en svag Hældning ind
mod Midtaksen, og man ser, hvorledes det bliver
tyndere opadtil. Det buede Omrids og den lette T il
spidsning giver — ligesom den græske Søjles Enta-
sis - Indtryk af spænstig Rejsning og Holdning.
Foroven hører Taarnets Ørkenvandring op. Her
øverst oppe slynger de muntre Kridtstensbaand sig
atter om det, mellem Hjørnernes slanke Trekvart
søjler; paa alle fire Sider aabner der sig Arkader til
Udsigt, kraftige Granitudliggere bærer Balkonerne,
hvis Brystninger nedefra ser ud som Kniplingsværk,
og herfra lyser Ursolene Dag og Nat over Staden.
Saa afsluttes Murværket af Rundbuefrisen med
Kridtstensblindinger og af en ganske simpel, men
djærv og kraftig Gesims med Granithjørner. Det
er det middelalderlige Raadhustaarn
(torre civica)
i Verona, som har fulgt den danske Bygmester et
godt Stykke paa Vej. Det slanke, norditalienske
Taarn har de samme fint buede Sidelinier og den
samme Fortynding opadtil som det danske, ogsaa
dets Flader inddeles af skydeskaarsagtige Huller,
og foroven har det søjlebaarne Arkader, men de
forenes af en kraftig, spidsbuet Blinding, og i Ste
det for de flade Kridtbaand, der kun gør sig gæl
dende som Farve, er der her oppe to udladende
Gesimsbaand, der gør sig plastisk gældende. Den
mægtige Urskive under Balkonen er tydelig en se
nere Paasætning; Nyrop har smukt komponeret
sine Urskiver sammen med Taarnfladerne. I det
hele taget er det danske Taarn finere kunstnerisk
gennemarbejdet, men smager ogsaa mere af Teg
nestuen end det italienske; dette er friskere, djær
vere og kraftigere - hvad der ikke forhindrer, at
Raadhustaarnet er det skønneste Taarn i Danmark.
Det samme kan ikke siges om Spiret. Det taaler
ingenlunde Sammenligning med andre Spir i Kø
benhavn. Tænk paa den dristige og fantastiske Virk
ning af Børsspiret og Frelsers Kirkes, eller paa den
197. R aa d h u sta arn e t set fra N y to r v .
■Si»*