147 / 263
138
KØBENHAVNS RAADHUS
gede Byen dette Hus. Og saa tager Billederne fat: Her ser I den Bygmester, som tegned det
Hus, som Byen byggede. - Her ser I den Mand med den blanke Spade, som gravede Grunden
der bar det Hus, som Bygmesteren tegned, som Byen byggede, o. s. v. Alle kender den gamle
Remse. Den har her paa Borgertrappen faaet en ny Redaktion. Thi her ser man med bestemte
Mellemrum sytten Træstolper der i Reliefbilleder viser de Mænd, som har rejst Byens Hus. Først
kommer - som sagt - Arkitekten, eller rettere Arkitektens Repræsentant, Konduktøren, saa Grund
graveren; saa ser man den vandende Betonstøber, Teglværksarbejderen med sin Træform, Mur
arbejdsmanden, Mureren og Stenhuggeren, Smeden, Tømreren, Snedkeren, Billedskæreren og
Elektrikeren, Maleren med sin Pensel og Potte, Gørtleren, Glarmesteren og Klokkestøberen, og
allerøverst oppe Kobbertækkeren, der sidder ved sit Arbejde paa Tagværket. Og ved de tre Re
poser er der i gennembrudt Arbejde, nederst Dampspillet, saa Stenblokken, der hejses op paa
Plads, og øverst Kransen fra Rejsegildet.
Et kapitalt Indfald! Det skyldes Harald Slott-Møller, der ogsaa har givet de Tegninger, hvor
efter Billedskærer Niels Hansen har skaaret i Træ. Trods det rastløse Liniespil i Rækværket
dvæler man gærne her paa Trappen, hvor Huset ligesom bygges op under Ens Øjne, glæder sig
ved den Djærvhed og Kraft og det sikre kunstneriske Blik, hvormed de enkelte Haandværkere
er taget paa Kornet og gengivne med faa Træk, saa de har faaet typisk Værdi: den landlig sin
dige Teglværksarbejder, den slæbende Murarbejdsmand, den mutte Elektriker med et let Anstrøg
af Ingeniørens engelske Smarthed, Maleren med ganske smaa kunstneriske Prætensioner og den
forsorne Kobbertækker. Og man fornøjer sig over, hvorledes Træet er anvendt f. Eks. i Beton
støberens islandske Trøje eller det pudsige Indfald at lade Glarmesterens Omrids tegne sig i den
i Træ polerede Rude. Den Naturalisme, som man ellers plejer at kalde stilløs, har her virkelig
faaet Stil over sig eller i sig. Hvad gør saa det, at en og anden Haandværker mumler noget om,
at Tømrerens Skørsav er en løjerlig Tingest, da Haandtagene vender den forkerte Vej, thi skønt
~ dette er utvivlsomt rigtigt, og skønt et og andet Ben er blevet for kort, bør man dog ikke opholde
sig over sligt; man bør i det hele taget ikke se paa Kunsten som en Fagmand, som en Snedker
eller en Skomager, men som et Menneske.
Over det sidste Trappeløb højner Rummet sig, og her kommer man efter, at det dog allige
vel ikke blot er Københavns Raadhus, Haandværkerne opfører, men ogsaa den hele By, Dan
marks Hovedstad og berømteste Havn, som der læses oppe tilhøjre baade paa Dansk og Latin
ved Prospektet af Byen - taget fra Søsiden — fra 1611, og udført paa Grundlag af det Stik efter
Jan van Wijcks „Delineation“ , der fandtes paa Kong Hans’es Raadhus. T il venstre har man et
Billede af Byen set fra Vestsiden, efter et Stik fra 1587, og i Lysningerne af det store Vindue er
der malet en Borger og en Borgerkone i det 17. Aarhundredes Dragter. Dog Byen er ikke alene
en Samling Huse, hvori der bor Haandværkere og andre nyttige Borgere. Den bestaar ogsaa af
de Mænd, der „taarne det danske Hus“. Fire saadanne Mænd er malede i Buelysningerne mellem
Forhus og Baghus over den øverste Repos. Det er, tilvenstre for Indgangsdøren til Mellembyg
ningen, den navnkundigste af alle danske Videnskabsmænd, Astronomen Tyge Brahe. Tilhøjre
staar en anden dansk Adelsmand fra den danske Adels store Aarhundrede, det 16., Rigshofmeste
ren Christoffer Valkendorf. Det er ikke længe siden der blev klaget over, at Valkendorf, der som
Statholder i København var besjælet af den største Iver for Byens Velfærd, endnu ikke havde
faaet et synligt Æreminde. Her paa Raadhuset har man altsaa stræbt at give ham et saadant.
Lige overfor Tyge Brahe er der et Billede af en borgerlig født, Anatomen Niels Stensen, den
geniale Grundlægger af Videnskaben om Jordens Tilblivelsesmaade, og lige overfor Valkendorf
staar en anden Mand af Borgerstand, Ole Rømer. Han var vel ikke, som Niels Stensen, en født
Københavner, han var fra Aarhus; men han var Politi- og Borgmester her i Byen, og indlagde
sig som saadan store Fortjenester af Staden. Det er dog egenlig mindre Politimester Rømer, Ind
forer af Lygter paa Københavns Gader, som her er foreviget; det er den geniale Videnskabsmand,
Opdageren at Lysets Hastighed, man her har for sig. Han staar — i Paris var det — og forklarer
sin Opdagelse paa sin ejendommelige letfattelige Maade.
D iffusio lum in is su c c e s iv a ,
d. e. hans
Læresætning om Lysets Hastighed, staar der skrevet over ham. Hvorledes han blev ledet til sin