153 / 263
144
KØBENHAVNS RAADHUS
sig spejdende ned til Stranden med sit Fangenet. Men Ægirs Døtre, de vilde Bølger, hilser jublende
deres Fader, idet de løfter Konkylieskaalerne; en bringer frisk B ryg til Drikkelaget i den store
Konkylie. I Sidefelterne spiller Havfruerne for Fiskene ude paa Dybet. Den ene, den blege, der
slaar Harpen, er som Bølgens Sugen; Noderne foroven er et Par Strofer fra „Dybt i Havet“ . Den
anden, den fede, der trutter i Konkyliehornet, er som Bølgernes Svulmen.
Det er en Levendegørelse, en Menneskeliggørelse af Havet af mere klassisk end nordisk Art;
selv Oehlenschlager er mere nordisk. Hos ham har - i „Thors Redse til Jothunheim“ - Æ g ir en
barbarisk Krone af Koraller om sin Tinding.
Han styrer Bølgen dunkel
Med sin Baadshagestang
Besat med klar Karfunkel,
Hans Haar og Sk ieg er Tang.
Han er altsaa ikke, som her, Menneske helt ud i Haarspidserne, og hans „Baadshagestang“
har Kunstneren forvandlet til det klassiske krogede Segl. Farvevirkningen er ikke Billedets stærke
Side, men man har idel Glæde af at forfølge den fine og sjælfulde Maade, hvorpaa Erindringer
om Hav og Strand er omsat til Linier og Bevægelser og Skikkelser. Først Billedet som Helhed:
det rejser sig som en Bølge, der fraader og kastes mod Stranden. Toppunktet er Æ gir; der er et
Vejr i hans gule, med de klassiske Delfiner indvirkede Kappe. De hvide, skarpe Maagevinger brin
ger Uro og Skrig ind i Billedet. Og hvilken Følelse for veltalende Figurlinier! Ran krummer sig
lige ud til Fodspidsen af indædt Graadighed, den fede Havfrue, der dovner paa Stranden og dorsk
klapper sin Sælhunds Hoved, er Havets døde Rullen i Havstokken, og fra Flokken af Æ girs Døtre
flyver Armene tilvejrs som fygende Bølgeskum. Den bageste, en ung, spænstig Pige, bøjer sig bag
over under Muslingskallen, som Bølgen, der huler sig til Slag mod Stranden. Og hvilken Modsætning
mellem de to Havfruer ude paa Dybet: den Bleges svage, flimrende Linier og den Fede, der bugter
sig som en Aal. En mild og yndig Billedfantasi, et Digt i Linier er dette Værk af Lorens Frølich.
Oprindelig blev Kompositionen til paa Opfordring af Herman Kahler i Næstved. Efter den
gamle Mesters Kartoner har Hansen Reistrup udført Billedet paa Lerplader. 1893 var det paa
Udstillingen i Chicago; senere blev det tilbudt Raadhuset af en Kres af Frølichs Venner, og det
viste sig at passe til Væggen, som om det var gjort just til denne Plads.
209. Æ g ir og hans Døttre.
Efter en T e g n in g af L. F rølich fra 1893.