Previous Page  159 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 159 / 263 Next Page
Page Background

KØBENHAVNS RAADHUS

216. F o rvæ relset ved P ræ sidenttrappen .

taaler ikke at komme ud af Mørket

og sættes op mod de matte graalige

Toner i Marmorindfatningen, det rø­

de i Himmelen over Formandsplad­

sen, de røde Gardiner og de brun­

røde Læderbetræk paa Stolene skur­

rer mod hinanden ligesom det tørre

og det glansfulde i de store Søjler.

Og hvad der er af usikkert i Former­

nes Stilkarakter skal nok blive dob­

belt iøjnefaldende. Baldakinen bliver

for mager, de bredt skaarne, barok-

agtige Dørindfatninger vil slet ikke

gaa i Spænd med den middelalder­

lige Magerhed i Paneler og Bænke

og den moderne Udpolstring i Sto­

lene. Selv ikke Salens Stolthed, Bjæl­

keloftet, lader disse Kritikere i Fred.

Under deres ubarmhjærtige Skær

skrumper Knægtene ind og bliver

ligesom for smaa i Forhold til de

mægtige Tværdragere. Det elektri­

ske Lys er overhovedet en kræsen

Herre og ret ensidig i sin Smag. Det

taaler kun kolde Farver i faa, men

bygget paa een Dag, og at det er meget lettere

at gribe ved Siden af end lige til. Som det er

viist, er Raadhusets Bygmester den første til at

indrømme, at den gamle Repræsentantsal i Hen­

seende til fast Stilpræg og rolig, storladen Virk­

ning staar over den nuværende. Dog det maa

straks bemærkes, at

Dagslyset

i Nyrops Sal er

benyttet til Virkninger, der var en stor Clairob-

scur-Maler værdige. Hvor mildt og fint er det

ikke aftonet! Stærkest, men dog dæmpet, falder

det gennem Karnapvinduerne, svagere trænger

det ind fra Fremmedlogerne, filtreret gennem

Vinduerne mod Raadhushallen. De hvide Væ g ­

ge, alt det mørke Træværk, Guldglansen fra Kro­

nerne, de visne Toner i Tæppet og Mørket over

Gallerierne giver Salen et eget hemmeligheds­

fuldt Præg, som om den levede paa Minder.

Men naar det elektriske Lys tændes, springer

der pludselig en Skare Kritikere frem, der ikke

blot er strænge og nøgterne, men ogsaa ubarm­

hjærtige og temmelig uretfærdige. Underord­

nede Enkeltheder drages frem, som om det var

Hovedting, og forhaanes, alle Farver stilles paa

lige Fod, alle Former gaas efter og trækkes op

med skarpe Konturer. De røde Mahognidøre

217. F o rvæ relse t v e d Borgertrappen.