157 / 263
148
KØBENHAVNS RAADHUS
Længdegalleris Brystværn, lige overfor Formandspladsen, er Uret.
Medens der i den gamle Borgerrepræsentantsal kun var Plads til
c. 40Tilhørere, er der her Plads til 162. Salens Opvarmning og Ven
tilation foregaar gennem Tremmerne foroven under Loftet, under
Stolerækkerne paa Gallerierne og under de faste Bænke paa Sa
lens Langsider. — I en Beskrivelse, som Nyrop har givet af Salen,
hedder det bl. a.: „Baade om Dagen og om Aftenen falder de 8Lyse
kroner stærkt i Øjnene, og først lidt efter lidt dæmrer det høje Bjælke
loft frem i sin mørke Trætone med nogle faa oplivende Farver og
Guldstriber“ . Bag disse Ord aner man, at Kunstneren har gemt dette
Bjælkeloft til allersidst, ligesom Rosinen i Pølseenden, og hvad det
har kostet af Overvejelse og Beregning kan man slutte sig til, naar
man i Jørgensens Dagbog under 5. Juli 1902 læser en bister Anteg
nelse om, at Malerne har udført Prøve og gjort Overslag paa De
korering af Loftet i Borgerrepræsentantsalen, men „da Architekt
Nyrop hverken er tilfreds med Prøven eller Prisen lader han udføre
ny Prøve under sin egen Vejledning“ . Men Anstrengelserne er i
Sandhed blevet kronede med Held. Dette Bjælkeloft hører til det
fuldkomneste paa Raadhuset.
Over Væggen skraaner en Træfrise indad, inddelt i Felter og
brudt af de forgyldte Knægte, der bærer de seks mægtige T væ r
dragere. Det er Mærkværdigheder; i
7
I/2Al. lange, c. 16“ x
20“
i fær
dig Stand er disse Granstammer, i hvis Undersider der skiftevis er
indskaaret: Ædelgran fra Jægersborg Dyrehave. —Ædelgran saaet
i Aaret 1765. —Ædelgran fældet i Aaret 1895. Saadanne Kæmper
har der altsaa vokset her i Landet, inden en rationel Skovdrift
forhindrede, at denne Træsort blev saa gammel. Granerne blev
forøvrig fældede i Nærheden af Klampenborgstationen, da Kyst
banen skulde føres igennem.
213. L y se k ro n e i B o rg erre p ræ sen
tan tern es Sal.
214. Standlampe fra Formandspladsen.
Over Tværdragerne hviler paa
langs de mindre Loftsbjælker,
ti og ti. Den baade fyndige og
tilbageholdneDekoration i brun
rødt og blaagrønt samler sig hen
ne ved Tryklejerne. Paa Lofts
bjælkerne hviler saa Loftsbræd
derne, dog er de nærmest Lang-
væggene gennembrudte, og mellem Tremmeværket tilføjes
der — som allerede nævnt — Salen varm Luft. Ved Sammen
føjningerne af hvert andet Loftsbrædt er der malet en Række
hvide Prikker, der ser ud som Sømhoveder, og Beskueren faar
derved det Indtryk, at Loftsbrædderne er dobbelt saa brede,
som de i Virkeligheden er. Bredde og Storhed, Kraft og Maade-
hold er i det hele taget betegnende for dette Bjælkeloft og dets
Udsmykning.
Nogle Anmærkninger, som Bygmesteren har føjet til B e
skrivelsen af Salen, fortjener at kendes. Det kunde tænkes som
en smuk Skik — skriver Kunstneren —, at hver Borgerrepræ
sentant, som følte Lyst dertil, bekostede en kunstnerisk farve-
brændt Rude, af Størrelse som den nuværende Blysprosseind-
deling, som anbragtes i Salens Vinduer paa vilkaarlige Steder,