137 / 263
128
K Ø B E N H A V N S R A A D H U S
huset. Denne Djævel, enkelte af Granitarbejderne, som Krab
ben henne ved den østlige Port og de raabende Hoveder over
Forsidens Hjørnebænke, er saa muntre Indfald, og saa godt
gjorte, at man foran dem nok kan glemme baade Systemer
og Kategorier. De fleste har vel set, at der paa Hjørnebæn
kene er indhugget Linierne til et Spil; de færreste kender vel
Spillet, „Møllespil“, og endnu er der næppe nogen, der har
fulgt Kunstnerens Opfordring til at give sig i L ag med det.
Det er vistnok ogsaa de færreste, der har tænkt over Me
ningen med de raabende Hoveder over Bænkene: de skal
minde om Byens „Handelsfolk“ , for at bruge det officielle
Navn til de Mænd og Kvinder, der udraaber deres Varer i
Stadens Gader og Stræder. Derfor har ogsaa den ene af Ko
nerne, der raaber, saa Taarerne træder hende ud af Øjnene,
Munden fuld af Skillinger; en anden har derimod en Skrub
tudse i Munden.
Til Raadhusets dekorative Udstyr hører endvidere nogle
Stykker, som man kunde kalde historisk Raastof. Det er de
Brudstykker af Sandsten fra den gamle Vesterport, der er
anbragte i Haven, og de to Kanonkugler, som hænger i Jern
lænker under Hvælvingerne i Gennemkørselerne. Den paa
Vartovsiden, der tidligere var indmuret i Arbejderforeningens
Bygning ved Nørre Bulevard, bærer Aarstallet 1700 og Bog-
H jørn ebæ nken paa Forh usets nordøstlige
staverne R(egnum) B(ritannicum), og stammer altsaa fra den
H jøm e.
svensk-engelsk-hollandske Flaades Bombardement af Kø
benhavn under Frederik IV. Den anden
Kugle, der skal være fundet i Classens
Have (Rosenvænget), er vel ogsaa en
gelsk, fra Bombardementet 1807. Til det
historiskeRaastof hører ogsaa detoKridt-
stensmedailloner paa hver sin Side af
Trappehusets Karnap, thi det er Gengi
velser af For- og Bagsiden af enMedaille,
der blev slagen i Anledning af Svensker
nes Storm paa København Natten mel
lem den 10. og 11. Februar 1659. Paa den
ene Side ser man Frederik IIFs kronede
Navnetræk ovenover en Sten;det er, som
Tilskriften viser,
Ebeneser,
paa Dansk:
Hjælpestenen, d.v.s. den Sten, som Sa
muel havde sat, efter at Herren havde
slaget Filisterne, der belejrede Israeli-
terne i Byen Mizpa. „Saa blev Filisterne
ydmygede, staar der videre i den første
Samuels Bog (7,13), og kom ikke yder
mere i Israels Landemærke.“ At Filister
ne her er de Svenske og Israeliterne de
Danske ser man af Omskriften, der for
uden Kongens latinske Valgsprog:
Do-
minus providebit,
Herren er mit Forsvn
B ^
.
J
’
180• O ram tbu lle m ed H u n d p aa F o rp la d se n s n o rd ø stlige H jørne.